Statsministeren til nyt møde om sikkerhed

SIKKERHED: Statsministeren deltager i nordeuropæisk møde om sikkerhed med deltagelse af bl.a. Færøerne, Grønland, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen Nederlandene, Norge, Sverige, Storbritannien, Holland og Ukraine.

Statsminister Mette Frederiksen  – til møde om sikkerhed

 

Europæisk stabilitet og sikkerhed er på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen torsdag 8. og fredag 9. maj deltager i Leader’s Meeting i Joint Expeditionay Force (JEF) i Oslo.  Her mødes regeringslederne fra de nordisk-baltiske lande samt Nederlandene og Storbritannien.

Afskrækkelse
Lederne fra JEF-landene skal bl.a. drøfte, hvordan JEF kan understøtte NATO’s afskrækkelse og kollektive forsvar. JEF-samarbejdet har et særligt fokus på Østersøregionen, Nordatlanten og Det Høje Nord, herunder beskyttelsen af maritim kritisk infrastruktur og udfordringerne med den russiske skyggeflåde. Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen og formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen vil deltage i denne del af drøftelserne virtuelt.

Være stærkere
”Europa skal være stærkere. Det kræver, at vi opruster på tværs af kontinentet og styrker samarbejdet omkring såvel Østersøen som det Høje Nord. Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Det gælder også, når det kommer til den russiske skyggeflåde, der finansierer Ruslands krig mod Ukraine. Det er vigtige emner at få drøftet i denne kreds inden NATO-topmødet i Haag i juni,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Tættere relationer
Lederne fra JEF-landene skal også drøfte en tættere relation mellem JEF-landene og Ukraine. Til denne del af mødet deltager Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy virtuelt.

Putin vil ikke freden
”Jeg tror ikke på, at Putin vil freden. Det har jeg ikke set noget som helst, der indikerer. Derfor skal vi i JEF-kredsen drøfte, hvordan Ukraine kommer til at stå stærkere. Det skal vi sikre, at de gør nu, men også på langt sigt. Det er afgørende for fremtiden i hele Europa,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Samarbejdet i JEF blev etableret i forlængelse af NATO-topmødet i Wales i 2014 som en del af NATO’s Framework Nations Concept, der har til formål at fremme regionalt samarbejde mellem de europæiske allierede. Deltagerlandene i JEF er Storbritannien (rammenation), Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen Nederlandene, Norge og Sverige.

Du vil måske også synes om

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »

DM i klatring holdes på Refshaleøen

KLATRING: Lørdag 3. oktober samles Danmarks bedste konkurrenceklatrere hos Blocs & Walls i København, når Dansk Bjerg- og Klatreklub er værter for Danmarks-mesterskabet i lead klatring Klatring er en sportsgren i rivende udvikling. Siden sportens indtog på det olympiske program til OL i Japan 2020, har sportens popularitet kun gået

Læs mere »