Statister søges til filmoptagelse på Rønne Theater

Kultur-nysgerrige bornholmere har nu mulighed for at få en oplevelse som statist i teatersalen på Rønne Theater, hvor de skal agere publikum til en forestilling. Det kræver ingen forudsætninger og alle typer, størrelser, køn og aldre kan bruges.

pelle og hans far ankommer til Gudhjem i en gummibåd.

Publikumsstatisterne skal medvirke i et teaterprojekt med afsæt i ”Pelle Erobreren”, der er udviklet i samarbejde mellem den Reumert-vindende scenograf Lisbeth Burian, den internationalt anerkendte koreograf Kasper Ravnhøj, multimediekunstner Martin Thaulow og den lokale Teaterchef på Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup.

Statisternes konkrete rolle er at fungere som publikum til en imaginær forestilling om ”Pelle Erobreren” i løbet af lørdag eftermiddag lørdag 21. januar fra kl. 12 til 16.

De vil blive instrueret undervejs i, hvordan de skal reagere i forhold til kameraerne, hvilket måske fordrer lidt fantasi og indlevelsesevne, da sceneaktiviteten nok vil være begrænset til lidt prøver og kortere gennemspilninger under optagelserne. Der er ingen replikker til statisterne.

Dansk kulturskat

”Pelle Erobreren” af Martin Andersen Nexø er en kulturskat, som de fleste danskere kender. I denne produktion laver Bornholms Teater en nyfortolkning af de første fem minutter af historien, hvor Pelle ankommer med sin far til Bornholm.

En scene som bliver en højaktuel migrantfortælling, da både Pelle og Lassefar har noget mørkere hud, end den typiske svensker havde det på Martin Andersen Nexøs tid, ligesom de f.eks. ankommer til Gudhjem i en gummibåd og er iført orange redningsveste.  På den måde sættes et af de største danske værker i en nutidig kontekst og viser dets aktualitet.

Filmen, som kommer ud af projektet, skal efter planen indgå i en kunstinstallation/performance som vil kunne opleves på bl.a. Rønne Theater i løbet af året og muligvis også komme bredere ud. For at deltage skal man tilmelde sig på mail til:  line@bornholmsteater.dk. Deltagelse er ulønnet, men alle medvirkende vil få en fribillet til en af Bornholms Teaters kommende forestillinger efter eget valg.

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »