Stærkt resultat fra BHS Logistics

BHS Logistics A/S leverer et stærkt 2021-resultat og forøger omsætningen markant

BHS Logistics  – godt resultat

 

BHS Logistics A/S koncernens årsrapport for 2021 viser et overskud på 13,2 mio. kr. efter skat, og en egenkapital på 71,3 mio. kr. Omsætningen er steget med hele 67,5 mio kr, svarende til 12,8 % i forhold til 2020, og BHS havde en rekordomsætning i 2021 på 593 mio. kr. Selskabet beskæftigede i året gennemsnitligt 277 medarbejdere på de fem lokationer i Rønne, København, Køge, Odense og Aarhus.

Regnskabsårets resultat anses som tilfredsstillende i et udfordrende år– som igen i 2021 har været påvirket af Covid-19-pandemien, og specielt i det lys, er selskabet tilfreds med årets resultat.

Konkurrencepræget marked

”Vi er inde i en meget spændende periode, hvor vi forsøger at udvikle virksomheden til stor gavn for kunderne, samtidig med vi opererer i et meget konkurrencepræget transportmarked. Vi stiller store krav til os selv, og vores medarbejdere udøver hver dag et kæmpe kvalitativt arbejde. Det flotte resultat skyldes uomtvisteligt vores medarbejderes indsats. Medarbejdernes omstillingsparathed og høje ekspertise i branchen har været afgørende for, at BHS Logistics A/S udvikler sig i en meget spændende retning, samtidig med at vi leverer en rigtig god service til vores kunder”, udtaler adm. direktør i BHS Logistics A/S, Morten Studsgaard.

Udvikling af set-up og nybyggeri

BHS Logistics A/S har fortsat udviklingen af samarbejdet med de største spillere på den danske pharma-scene. Det er blevet naturligt for BHS Logistics A/S konstant at foretage store investeringer i materiel, medarbejdere og det generelle set-up, for at sikre at kunne leve op til de høje krav og ambitioner, som både kunder og selskabet selv har.

(Artiklen fortsættes under billedet)

BHS i Køge

 

”BHS Logistics A/S står for vaccinedistributionen fra Statens Serum Institut (SSI) til de danske regioner, og har oplevet en stor vækst på dette område i løbet af 2021. Det er et kæmpe skulderklap til vores virksomhed og alle medarbejdere, at vi kan levere denne samfundsvigtige service og gør det til stor anerkendelse blandt vores kunder”, siger Morten Studsgaard, og fortsætter, ”vi ønsker at udbrede vores høje kvalitet til andre lande, og har derfor spillet en særdeles vigtig rolle i etableringen af netværket Skandi Network, som udfører last mile distribution af medicinalprodukter i hele Europa”.

Flot udvikling

‘”Det er glædeligt og vigtigt for hele BHS Logistics A/S, at det ikke kun er i pharma-divisionen, at vi præsterer stærkt hver dag, men at det er hele organisationen, som forsætter sin flotte udvikling. En udvikling som har muliggjort, at vi i juni 2022 flytter hele vores Hvidovre afdeling til vores spritnye domicil i Køge, hvor alt fra terminal til kontor bliver state of the art i transportbranchen. Dette vil samle alle sjællandske aktiviteter og være vores udgangspunkt for vores udenlandske transporter”, siger Morten Studsgaard.

Udfordrende år venter

Selskabet ser optimistisk på 2022, og forventer en øget omsætning med et positivt resultat. Selskabet følger dog udviklingen omkring både Covid-19 og krigen i Ukraine tæt, og er bevidst om, at den samfundsmæssige- og økonomiske udvikling afledt af disse kan få indflydelse på aktiviteten i 2022.
Foruden flytningen fra Hvidovre til Køge, implementeres der ligeledes en helt ny IT-platform i løbet af efteråret 2022, som vil forbedre selskabets work flow og ordrebehandling yderligere.

Foruden Skandi Network er BHS Logistics A/S tilsluttet Danske Fragtmænd og indgår i netværkene Nordic Chain AB og System Alliance Europe GmbH og har 28 europæiske samarbejdspartnere.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »