Spritbilist kørte ind i hus i Allinge

POLITI: Bornholms Politi fik søndag morgen en melding om et færdselsuheld på Nørregade i Allinge, hvor en sort Toyota Aygo med fire unge mænd i  havde påkørt et hus og efterfølgende havde forladt stedet uden at tage kontakt til ejeren af huset.

En politipatrulje fik kort efter bragt køretøjet til standsning på Nordre Borrelyngvej. Føreren af bilen, en 28-årig mand fra Rønne, blev sigtet for spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte.

Derudover blev en 27-årig mand fra Aakirkeby sigtet for fornærmende tiltale mod polititjenestemand, da han ved mødet med politiet ytrede forskellige ukvemsord.

Bornholms Politi hører gerne fra borgere, som har været vidne til færdselsuheldet eller eventuel hasarderet kørsel af en sort Toyota Aygo i tidsrummet ca. 8.30-9.30 søndag formiddag på tlf. 114.

Du vil måske også synes om

Cykeltyv standset i Rønne

POLITI: En 21-årig mand fra Rønne blev mandag farten standset af politiet på Svanekevej i Rønne, hvor han blev fundet i besiddelse af cirka 40 gram hash samt en stjålet cykel. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer samt brugstyveri af en cykel.  

Læs mere »

Kan alle se mig? Ja, og det kostede en sigtelse…

  POLITI: Bornholms Politi fik fredag aften en anmeldelse fra en bilist, som var blevet blændet af en bil med et kraftigt orange lys monteret på taget. En patrulje kørte til stedet og på Åkirkebyvej i Rønne blev det pågældende køretøj standset. Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Aakirkeby,

Læs mere »

52-årig alvorligt til skade ved færdselsuheld

POLITI: Søndag eftermiddag skete et alvorligt færdselsuheld i krydset mellem Aarsballevej og Sandershøjvej. En 17-årig pige fra Rønne, som var fører af en personbil, var kørt ud for ubetinget vigepligt og blev ramt af en anden personbil ført af en 52-årig mand fra Rønne. Den 52-årige kom alvorligt til skade

Læs mere »