POLITI: Søndag ca. kl. 12.25 stødte to biler, der kørte i hver sin retning på Helligdomsvej ud for Rø i Gudhjem, sammen.
Føreren af den ene bil, en 56-årig mand fra Sjælland, blev i forbindelse med uheldet alkometertestet og sigtet for spirituskørsel.
Føreren og en passager i den anden bil kom til skade ved uheldet og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital.




