POLITI: Tirsdag aften blev en parkeret bil påkørt af en personbil på Dr Kabells Vej i Rønne. Føreren af personbilen, en 65-årig kvinde fra Rønne, viste sig at være påvirket af alkohol samt amfetamin og cannabis.
Hun blev derfor sigtet for at have forårsaget et færdselsuheld under påvirkning af alkohol og euforiserende stoffer.
Kvinden blev anholdt og bragt til Akutmodtagelsen for at få taget en blodprøve.








