.jpg)
Det var arbejderdigteren Carl Scharnberg, der skrev de vise ord: “Hvergang der er noget sjovt, så kommer der nogen med nogle penge og ødelægger det…”
Og uden at skulle beskyldes for at være ræverød socialist, så er der altså noget om snakken.
Tag f.eks. fodbold. Dét, der engang var kammeratskab og fælles sjov, er nu blevet til noget koldt og forretningsmæssigt – for de fleste deltagere på topniveau.
Spørg bare de professionelle spillere, der ofte møder flere fjender på deres eget hold end blandt modstanderne.
Jalousi og personlige ambitioner får mange spillere til at fjerne sig for fællesskabet og holdånden: Skide være med de andre, skide være med holdet – bare det går mig godt…
Derfor lyder det også hult og forkert, når f.eks. de danske landsholdsspillere i fodbold med blanke øjne erklærer, at det højest opnåelige er at blive udtaget til fodboldlandsholdet og repræsentere Danmark.
Ja, hvis de vel at mærke får penge for det, vi kan godt huske spillerstrejken for nogle år siden.
Årsgager på 40-50 mio, kr. i deres respektive klubber var tilsyneladende ikke nok for de danske landsholdsspillere, der nægtede at gå på banen for Danmark, hvis ikke de fik lønforhøjelse fra DBU.
Fint nok, alle vil have penge for deres arbejde, men så spar os for flosklerne om at være stolte over at repræsentere Danmark. Det er tilsyneladende ikke nok…
Og nu blev det så til et farvel til det skandaløse fodbold-VM i Qatar. Det er okay med mig, det er trods alt kun fodbold, men efter nederlaget til Australien skulle man tro, at en atombombe var sprunget i Danmark: Spillerne lignede alle nogle, der havde oplevet et dødsfald i familien – og der var dystre miner, alvorlige blikke og gravkammerstemning dagen derpå på pressemødet med DBU’s fodbolddirektør, DBU’s landstræner og DBU’s pressechef.
“Det er mit ansvar”, sagde en brødbetynget landstræner Kasper Hjulmand, ligesom også pressechef Jakob Høyer frikendte spillerne for ethvert ansvar for den mildest talt ringe indsats i ørkenstaten.
Som om spillerne er mindreårige børnehavebørn.
Gu’ var det også deres fejl, det var trods alt dem, der spillede på banen, dem der modtager milliongager, stenrige professionelle, der naturligvis må modtage kritik, når de taber til lavere rangerende hold.
Sådan er vilkårene i dag, vi har valgt professionelle tilstande i fodbold, så følger der også ris med sammen med rosen.
Men, men men: Skal vi ikke være enige om, at det trods alt bare er…fodbold?
Der er krig i Ukraine, der er inflation og klimakrise, sundhedsvæsenet er ved at brænde sammen og mange mennesker kan ikke følge med de store prisstigninger overalt i vort samfund. Julehjælp over hele landet bestormes med ansøgninger.
Se dét er problemer, der bør skabe alvorlige blikke og gravkammerstemning.
Sammenlignet med disse problemer kan det ikke hidse mig op, at en håndfuld millionærer har tabt et par fodboldkampe i Qatar.
Bare vække nysgerrigheden en smule: Hvor mon det gennemkorrupte FIFA vil holde det næste VM?
Til højestbydende, naturligvis, for hver gang der er noget, der er sjovt, så kommer der nogen med nogle penge og ødelægger det…
Det er lige før, man hellere vil følge et seriehold, hvor fodbold stadig er for sjov – og kammeratskab er med i spillet på banen – og ikke bare for galleriet…
God weekend…
.gif)
