Spændende sæson venter på Nylarskoret

KORSANG: Nylarskoret er klar til en ny spændende sæson med mange nye sangere

Nylars koret – klar til ny sæson og nye sangere er velkomne

 

Mandag 28. august kl. 19 går NylarsKoret og dirigent Steffen Hyldig i gang med en ny sæson fyldt med god sang og hyggeligt socialt samvær. Det sker på Davidskolen i Østergade 13 i Aakirkeby.

“Vi synger efter devisen: At løfte niveauet til det højest mulige, indenfor vores evner,” sier formand for hele koret, Susanne Dam og fortsætter med, at “det kun er sjovt, hvis det også bliver godt. Så det bestræber vi os på. Vi oplever glæden ved musikken og glæden i samværet ved at løfte og synge i flok,” siger hun.

Nye sangere
“Vi har heldigvis fået mange nye sangere siden 2020 og er i øjeblikket godt 50 medlemmer, men vi har plads til flere,” siger Susanne.

“Man behøver ikke kunne synge efter noder, men skal have tid til at øve sin stemme på øvefiler.  Synger man sopran, alt, tenor eller bas, er man hjertelig velkommen. Vi mangler især tenorer,” siger Susanne og fortsætter:

“Hvis du er i tvivl om, hvilken stemme du synger, så afklares dette hos vores dirigent, Steffen Heldig. Du er velkommen til at møde op den første koraften på Davidskolen for at se, om Nylarskoret er noget for dig.  Læs gerne mere på korets hjemmeside og kontakt os på 30182383.

Et godt kor
Susanne Dam fortæller, at der i starten af september holdes korlørdag med sangpædagog, Jon Hollesen. Han vil præsentere spændende, nye tiltag til, hvordan man bliver et godt kor, samtidig med at der øves sangteknikker, der styrker korets klang og formåen.

Koncert i Gudhjem
Nylarskoret holder koncert i forbindelse med kulturugen fredag 22. september kl. 16.30 i Gudhjem kirke. Temaet er “Poesiens dronninger” og består af en række nyere, danske sange med tekster af kvindelige danske digtere. Digtene handler om hjerte og smerte, om farver og liv, om lysets morgensang og den sommernatteblå magi. Derudover omfatter koncerten også Michael Bojesens Dagmarsuite.

“Senere på efteråret går vi i gang med at forberede de kommende julekoncerter, som holdes søndag 10. december og mandag 11. december. Repertoiret består af  julesange fra forskellige lande og enkelte af dem akkompagneres af et lille orkester,” fortæller Susanne Dam.

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »