Spændende kunst på vej

KUNST:  Bornholms Censurerede Forårsudstilling er en årlig tilbagevendende censureret udstilling, der holdes af Fonden Svanekegaarden i Svanekegaardens udstillingslokaler – nu er tilmeldingen åben

Jonas Orloff  – legatvinder 2024 (Foto: Asaheim)

 

I 2025 holdes Bornholms Censurerede Forårsudstilling for 28. gang med fernisering og legatuddeling torsdag 27. marts kl. 17. Derefter er der åbent onsdag til søndag fra kl. 13 til 16 frem til 27. april.

Årets censorer er

Anne Sofie Meldgaard – Billedkunstner  og udstiller i dag nationalt og internationalt.
Anne Riber – Indehaver af såvel Format Artspace som Formation Gallery.
Christoffer Munch Andersen – Billedkunstner med hovedvægt på hyper realistisk maleri.
Esben Klemann – Skulptør i primært beton og keramik, og benytter nye, eksperimenterende måder.

Kunstnerisk kvalitet
De fire censorer vil lægge vægt på værkernes kunstneriske kvalitet og værkernes aktualitet. De ønsker at vise bredden af den danske/bornholmske kunstscene og vil prioritere at vise en variation af medier. De ønsker sammen med Svanekegaarden at skabe en vedkommende og mangeartet udstillingsplatform, som med et tydeligt udtryk står stærkt og individuelt.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Freya Sinius Kofod  – legatvinder 2024 (Foto: Asaheim)

 

Værkerne skal være udført indenfor de sidste to år og må ikke tidligere være vist offentligt. Der skal være en tilknytning til Bornholm, f. eks kunstnerens bopæl og uddannelsessted, motivets oprindelse, idéundfangelse e.l.

Der tildeles i 2025 et legat på 5.000 kr. fra Svanekegaardens Fond og et residensophold af to ugers varighed i en af Svanekegaardens legatboliger i 2026. Udstillingens censorer motiverer valget af de to legater, der tildeles ved udstillingens fernisering.

Yderligere info på www.svanekegaarden.dk – Tilmelding fås på Booking@svanekegaarden.dk

Du vil måske også synes om

Myte: Du skal kun tage D-vitamin i vinterhalvåret

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver i denne måned om det vigtige D-vitamin. Er det rigtigt, man kun skal tage det om vinteren?  Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid D-vitamin er et af de vitaminer, vi ikke rigtig kommer udenom. Det er nødvendigt for

Læs mere »

Tilbage til fortiden…

Skadefryd er et egenskab, der ligger denne signatur uendelig fjernt. Det er så nemt, som det noget forslidt, og lidt for meget, hedder: At se livet i “bagklogskabens ulideligt klare lys…” Så derfor skal det blot her konstateres, at farcen, for det er et for nogle af os, om folkeskolen

Læs mere »

Nye digitale muligheder skal hjælpe med genoptræning

KOMMUNALT: Regionskommunen ønsker at udvide mulighederne for borgere, der er henvist til genoptræning. Kommunen er derfor med i et samarbejde i Kommunernes Landsforening om at udvikle digitale træningsløsninger, der kan foretages i hjemmet   Det skal i fremtiden også være muligt for borgere, der er henvist til genoptræning at foretage

Læs mere »