Spændende børneteater i Rønne

EFTERÅRSFERIE: Forestillingen “Kat-Fugl-Fisk” er spændende børneteater og vises på Rønne Bibliotek i efterårsferien

En magisk forestilling for børn.

 

“Kom til børneteater på Rønne Bibliotek torsdag 16. oktober eller fredag 17. oktober, hvor “Teatret OM” spiller forestillingen “Kat-Fugl-Fisk” for børn i alderen fra fire til otte år og deres voksne.”.

Sådan lyder invitationen fra Lea Wolffbrandt fra Bornholms Folkebiblioteker for Børn.

Forestillingen er et ordløst, poetisk stykke, hvor børnene får lejlighed til at opleve magien helt tæt på.

Fantastisk univers
Forestillingen er inspireret af den tysk-schweiziske maler Paul Klees fantastiske og fabulerende univers. I en leg med skyggespil og geometriske former bliver elementerne levende og finder sammen på nye måder. Prikker, linjer, dyr og byer opstår og forsvinder igen. Klees malerier er poetiske, runde, kantede, ligesom børns leg og fantasi, – et magisk univers at dykke ind i.

Scenografien er et hyggeligt rum inspirereret af Paul Klees mange malerier af huse. Forestillingen er fuld af nykomponeret musik af den norske trommeslager og musiker Håkon Berre.

Forestillingen spiller torsdag kl. 9.30, kl. 11 (udsolgt) og kl. 16, fredag kl. 9.30 og kl. 11 og varer 35 minutter. Gratis billetter bestilles ved henvendelse til Rønne Bibliotek på mail: roennebibliotek@brk.dk eller på tlf. 56926800.

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »