Solidt resultat fra Bornholms Brandforsikring

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring A/S fastholder en lav kundeafgang – og bød mange nye kunder velkommen i 2025

Adm. direktør Tobias Herbert Jensen

 

Bornholms Brandforsikring har offentliggjort årsrapporten for 2025. Året har været præget af et mere turbulent investeringsmarked og større brandskader, men selskabet leverer fortsat et solidt samlet resultat – og står især stærkt på det vigtigste parameter: Kunderne.

Årets resultat efter skat udgør 21,3 mio. kr. mod 36,5 mio. kr. året før. Resultatet af investeringsvirksomheden blev 14,7 mio. kr., mens det forsikringstekniske resultat inkl. afløb udgør 13,6 mio. kr., hvor combined ratio lander på 92,4 pct.

Et særligt år
2025 har en helt særlig betydning for Bornholms Brandforsikring. Det er det første hele regnskabsår, hvor selskabet igen er 100 pct. bornholmsk ejet, efter at Bornholms Brand A.m.b.a. i 2024 tilbagekøbte den resterende ejerandel fra Topdanmark.

“Vi er særligt stolte af årets resultat, fordi det er det første hele år, hvor Bornholms Brandforsikring igen er fuldt og helt på bornholmske hænder. Det er en stærk motivation i vores daglige arbejde for kunderne og for øen,” siger administrerende direktør Tobias Herbert Jensen.

Loyalitet og tilfredshed
Bornholms Brandforsikring lægger særlig vægt på udviklingen i kundebasen. Selskabet har fortsat en meget lav kundeafgang, hvilket ledelsen ser som et klart udtryk for høj kundetilfredshed og stærk loyalitet blandt kunderne.

“Når kunderne bliver hos os år efter år, er det tydelig tillidserklæring. Den opbakning er vi meget taknemmelige for – og vi ser det som et resultat af nærhed, ordentlighed og lokal tilstedeværelse,” udtaler Tobias Herbert Jensen.

Selskabets kundetilfredshedsmåling bekræfter billedet. Bornholms Brandforsikring opnår en kundetilfredshedsscore på 83,9, som ligger markant højere end de landsdækkende selskaber, samtidig med at den generelle branchetendens peger nedad.

Fortsat nye kunder
Bruttopræmieindtægten udgør 180,1 mio. kr. i 2025 mod 169,9 mio. kr. året før. Udviklingen betegnes som tilfredsstillende og vidner om, at selskabet til trods for en allerede høj markedsandel fortsat formår at tiltrække nye kunder.

Det glæder os, at mange nye kunder fortsat vælger at blive en del af vores forsikringsfællesskab. Det bekræfter, at der også i dag er plads til et stærkt, lokalt forankret forsikringsselskab. Tilgangen af nye kunder, hvor seks ud af ti bornholmere nu er kunder, er samtidig med til at styrke os som bornholmernes eget forsikringsfællesskab, der giver os flere kræfter til at bidrage til udviklingen af Bornholm”, siger Tobias Herbert Jensen.

Effektiv drift
Bornholms Brandforsikring er samtidig meget tilfredse med udviklingen i omkostningsprocenten, som i 2025 er forbedret til 18,4 pct. mod 19,8 pct. året før.

Udviklingen ses som et udtryk for en effektiv og veldrevet forsikringsdrift, hvor der er fokus på både kvalitet, produktivitet og ansvarlig ressourceanvendelse.

 “En sund og faldende omkostningsprocent er afgørende for, at vi kan fastholde vores konkurrencekraft og samtidig investere i både medarbejdere, digitale løsninger, kundeoplevelsen og ikke mindst Bornholm. Det er et område, vi er meget tilfredse med,” siger Tobias Herbert Jensen.

Større brandskader
2025 har været forskånet for større vejrligsskader, som ellers ofte præger regnskabet. Til gengæld har året været påvirket af større brandskader, hvilket afspejles i erstatningsudgifterne, der udgør 128,1 mio. kr. mod 108,6 mio. kr. året før.

Samtidig er antallet af anmeldte skader faldet og ligger ca. 7 pct. lavere end i 2024.

Du vil måske også synes om

Biblioteket med nyt initiativ for de mindste og deres forældre

AKTIVITET: Bornholms Folkebiblioteker inviterer til hyggelige sproglege for de allermindste og deres forældre   Sproget udvikles længe før de første ord – allerede fra graviditetsuge 18 kan fosteret høre. I de første måneder lærer babyen sprog gennem nærvær, øjenkontakt, lyd, sang, rim og leg. Når du sætter ord på hverdagen

Læs mere »

Nu er der 381 hjerteløbere på Bornholm

SUNDHED: Flere hjerteløbere giver kortere responstid – og der bliver flere og flere hjerteløbere over hele landet   TrygFonden har netop offentliggjort en statusrapport fra Hjerteløberordningen, som viser en rekordhøj tilslutning til ordningen. Over 61.500 i Danmark er i dag aktive hjerteløbere – det svarer til 1,3 pct. af den

Læs mere »

Turisterne lagde flere penge end nogensinde før i 2025

TURISME: De bornholmske overnatningstal for 2025 viser en stigning på næsten otte pct. De flotte overnatningstal afspejler sig i et øget turismeforbrug til gavn og glæde for hele øen.   1.848.410. Så mange overnatninger lagde Bornholm ø til i 2025. Det betyder et plus på 132.534 overnatninger og dermed en

Læs mere »