Solformørkelsen: Brohuset holder længere åbent

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kl. 19.11 kommer en delvis solformørkelse til Bornholm. Et godt sted at betragte den er Brohuset ved Hammershus

Hammershus set fra Brohuset (Foto: Torben Ager)

 

Der er delvis solformørkelse over Danmark onsdag 12. august, og et rigtigt godt sted at betragte naturfænomenet er Brohuset ved Hammershus.  Her er tilmed den fordel, at man kan købe husets gode mad inden selve formørkelsen, og vi skulle hilse og sige fra restauratør Christian Schou, at huset holder længere åbent i anledning af begivenheden.

Der kan bestilles varm mad frem til kl. 19.30, herefter er der kaffe og andre drikke.

Den delvise solformørkelse kommer til Bornholm kl. 19.11 med maksimum kl. 20.04 og slutter kl. 20.41.

Solformørkelsen bliver den mest markante, vi kan se fra Danmark i mange år, og derfor forventer vi stor interesse op til den 12. august, ” siger Marie Bilde, redaktionschef hos Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Ikke total
Solformørkelsen bliver ikke total i Danmark. Den totale formørkelse kan derimod opleves fra blandt andet Grønland, Island, Nordspanien og dele af Portugal, hvor månen i nogle minutter dækker hele solen.

For at få den bedste oplevelse skal man finde et sted med frit udsyn mod den vestlige horisont, da solen står lavt på himlen under formørkelsen. Samtidig understreges det, at solen aldrig må betragtes direkte uden godkendte solformørkelsesbriller eller andet egnet udstyr, da selv en delvist dækket sol kan give alvorlige øjenskader.

Går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før en tilsvarende solformørkelse igen kan opleves fra Danmark.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »