Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11

(Arkivfoto: Buddy Nath)

 

Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før en tilsvarende solformørkelse igen kan opleves fra Danmark.

Ifølge Lex – Danmarks Nationalleksikon kan solformørkelsen opleves over hele landet mellem cirka klokken 19 og 21, med maksimum omkring klokken 20.04.

Hvor stor formørkelsen bliver, afhænger af, hvor i landet man befinder sig. Samtidig går solen tidligere ned mod øst, hvilket betyder, at ikke alle får hele formørkelsen med.

På Bornholm
Her i Bornholm Regionskommune begynder solformørkelsen klokken 19.11, den topper klokken 20.04, og den slutter klokken 20.41.

“Det er en usædvanlig mulighed for at opleve et af naturens mest spektakulære fænomener. Solformørkelsen bliver den mest markante, vi kan se fra Danmark i mange år, og derfor forventer vi stor interesse op til den 12. august, ” siger Marie Bilde, redaktionschef hos Lex – Danmarks Nationalleksikon.

Ikke total
Solformørkelsen bliver ikke total i Danmark. Den totale formørkelse kan derimod opleves fra blandt andet Grønland, Island, Nordspanien og dele af Portugal, hvor månen i nogle minutter dækker hele solen.

For at få den bedste oplevelse skal man finde et sted med frit udsyn mod den vestlige horisont, da solen står lavt på himlen under formørkelsen. Samtidig understreges det, at solen aldrig må betragtes direkte uden godkendte solformørkelsesbriller eller andet egnet udstyr, da selv en delvist dækket sol kan give alvorlige øjenskader.

Hvad er en solformørkelse?
En solformørkelse opstår, når månen bevæger sig ind mellem solen og jorden. Månen skygger dermed for solen, så sollyset helt eller delvist forhindres i at nå dele af jorden. Der findes fire typer solformørkelser:

Total solformørkelse: Månen dækker hele solen.
Delvis solformørkelse: Månen dækker kun en del af solen – som er det, der indtræffer 12. august i Danmark.
Ringformet solformørkelse: Månen dækker midten af solen, men efterlader en lysende ring.
Hybrid solformørkelse: Formørkelsen skifter mellem at være total og ringformet forskellige steder på Jorden.

Der er mindst to og højst fem solformørkelser om året et eller andet sted på jorden. Fra det samme sted er totale solformørkelser derimod sjældne. I gennemsnit går der omkring 375 år mellem to totale solformørkelser samme sted.

I Danmark fandt den seneste totale solformørkelse sted i 1851. Den næste ventes i 2148.

Lex er Danmarks Nationalleksikon. Mere end 245.000 artikler på dansk er skrevet og kvalitetssikret af forskere og andre fagfolk.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »