POLITI: Bornholms Politi blev sent mandag eftermiddag kontaktet af en kvindelig bilist, der kort tid forinden var blevet påkørt bagfra af en ukendt sølvfarvet bil, mens hun holdt for rødt ved krydset på Sagavej i Rønne.
Bilisten, som havde påkørt kvindens bil, undlod at standse i forbindelse med uheldet.
Politiet vil gerne i kontakt med den pågældende bilist samt høre fra eventuelle vidner til uheldet på tlf. 114.









