Søforklaringer – også til lands og i luften…

Der er en særlig, historisk årsag til, at bornholmere følger ekstra opmærksom med i disse dage, hvor droner har overtaget hele mediefladen – trykt og elektronisk.

Naturligvis. For når uidenticificerede droner kan lukke luftfarten i flere danske lufthavne, så er der naturligvis grund til uro.

Danskerne vil gerne have svar på, hvordan det kan lade sig gøre.

De svar har vi ikke fået.

Vi regnede ellers med det, da der var hele to pressemøder i går, der burde have givet svar på spørgsmålene.

I stedet fik vi en opvisning i søforklaringer, der denne gang ikke blot gjaldt det våde element, men også til lands og i luften.

Dronerne er muligvis fyret af fra skibe på havet, de er observeret på land og har befundet sig i luften.

Og ikke een ved, hvor de kom fra, hvor mange, der var, hvor store de var, om de var bevæbnede – og hvor de fløj hen.

Ikke eet eneste svar kunne befolkningen. få fra ansvarlige politikere med forsvars- og justitsminister i spidsen, flankeret af cheferne for politi, efterretningstjeneste og forsvar.

Pinligt, pinligt, pinligt.

Der er ikke andet at sige til det. Ansvarlige myndigheder har snorksovet – og det blev pinligt udstillet i går, dagen derpå – også i “Debatten” på DR, hvor man fik helt ondt af Venstres Christian Friis Bach, formand for Udenrigspolitisk Nævn, der ikke anede sine levende råd, men som til gengæld gav opvisning i en masse tågesnak og henvisninger til andre.

Manden anede ikke, hvad der er foregået – beklageligvis på linje med de ansvarlige myndigheder.

Hvad, hvis det ikke var droner, der var kommet forleden aften  – men jagerfly, der var kommet drønende ind over vort land? Havde reaktionen været anderledes konsekvent?

Hvis man skyder noget ned, rammer det noget på jorden, sagde forsvarschefen. Javel så, den havde vi regnet ud, men er man bange for det, så er der vel ikke nogen grund til overhovedet at have et forsvar mod angreb fra luften. En tåbelig bemærkning, der faldt helt i tråd med den afgrund af uvidenhed vi blev præsenteret for i går – af ansvarlige myndigheder.

Og det var ikke dem, der talte om den særlige position, som Bornholm befinder sig i – det var chefredaktøren for Ekstra Bladet, der bragte det frem. Uden større held i øvrigt. Det havde tilsyneladende ikke større interesse. Det kan undre. Færøerne og Grønland var der uro for. Men Bornholm? Ikke et ord.

Og det var iøvrigt også Ekstra Bladet, der kunne fortælle, at der har befundet sig et russisk krigsskib 12 kilometer fra Langeland i flere dage…

Godt så – der skete jo ikke noget, nej – men når droner, om hvilke mange er af den opfattelse, at de er styret af Rusland, kan lukke danske lufthavne og overflyve danske militær-installationer uden problemer, så forventer vi klare og hurtige svar fra politi, efterretningstjeneste og forsvar.

Dem har vi ikke fået – og det rokker gevaldigt ved tilliden til de, der er ansvarlige – inklusive de politikere, der er deres chefer.

Og hvad med Bornholm? Skærpet overvågning?

God weekend…

 

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Bornholm holder på medarbejderne i ældreplejen

PERSONALE: Bornholms Regionskommune er ifølge en ny landsdækkende analyse fra tænketanken Cepos blandt de ti bedste kommuner i landet til at holde på sine medarbejdere i ældreplejen.   Af Lene Dam Jørgensen En ny landsdækkende analyse fra tænketanken CEPOS har undersøgt personaleudskiftningen blandt uddannede SOSU’er, øvrige plejere og sygeplejersker. Af

Læs mere »

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

Forslag: Bevar bibliotekerne med ny rolle i beredskabet

BIBLIOTEKERNE: Folk & Sikkerhed Bornholm foreslår at undersøge, hvordan de lokale biblioteker kan bevares ved at udvide deres rolle til også at være tryghedspunkter og formidle pålidelig beredskabsinformation.   Initiativet omkring bevarelsen af bibliotekerne har opbakning fra hele Folk & Sikkerhed og kan som led i Bornholms arbejde som frontløber

Læs mere »