
Af Torben Severinsen
Lørdag fik Musikhuzet i Rønne besøg af Danmarks bedste Gasolin- og Kim Larsen- kopiband, Smukke Møller.
At bandet er populært vidnede et helt fyldt Musikhuzet om. Det hele blev lavet om til en kæmpe fest, og taget var flere gange ved at lette. Der blev kørt op og ned af Rabalderstræde og skrålet med på Inga Katinka, der blev købt bananer, og alle fik det bedste til mig og mine venner.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Da den lokale mundharpe virtuous Jesper Anker Koefoed kom på scenen blev der jammet til den helt store guldmedalje, og begejstringen blandt publikum ville ingen ende tage.
16-årig indie-sangerinde
Smukke Møller tog hele turen i tidsmaskinen, og spillede et bredt udsnit af sange. Både fra Gasolin tiden, Kim Larsen’s første soloplader, de poppede 80’ere og fra de modne år i Odense. Der var fællessang i en grad, der sjældent tidligere er hørt, inden publikum sagde faren og tak for i aften.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Nogle af gæsterne fortsatte i Raschs Pakhuz, hvor der var nedkøling med den 16 årige bornholmske Rebecca Norreen, der spilled stille og rolig akustisk indie rock. Rebecca afsluttede i sommers sit efterskoleophold på Sejergårdens Musikskole.