
POLITI: Mandag aften fik to personer en grim forskrækkelse, da de sad ved et busstoppested på Almindingsvej i Rønne: Fra en forbipasserende bil blev der pludselig kastet fyrværkeri mod de intetanende mennesker, der mildest talt blev chokerede.
Yderligere modtog politiet flere henvendelser fra borgere, som havde set eller hørt affyring af fyrværkeri.
Politiet gør – endnu engang – opmærksom på, at det ikke er tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri før 31. december og 1. januar.
Det er desuden naturligvis strafbart at affyre fyrværkeri mod andre mennesker.








