MUSIK: 81-årige Niels Skousen med band tryllebandt tilhørerne i Svanekegaarden

Musikeren og komponisten Niels Skousen, en af dansk rocks store koryfæer, (Hvem husker ikke Skousen & Ingemann?) er efterhånden blevet 81 år, men holdt en totalt udsolgt Svanekegaard i sin hule hånd i to og en halv time.
Og da bandet spillede “Herfra Hvor Vi Står” kunne man høre en knappenål falde på gulvet. Ellers blev der spillet en blanding af nye og gamle numre bl.a. fra hans seneste album ”Blæsten og Regnen”
Da koncerten var slut var der velfortjent stående applaus til Niels Skousen, Kristoffer Munck Mortensen (guitar), Anders Mathiasen(guitar), Jens Hein (bas) og Bjørn Heebøll (trommer)








