Skiftedag i bestyrelsen for Bornholms Teater

TEATER: Efter 20 år som medlem af bestyrelsen i Bornholms Teater, og heraf 16 år som bestyrelsesleder, takkede Signe Koefoed af fra lederposten ved det seneste bestyrelsesmøde. Ny er Rikke Juellund…

Teatervognen. (Foto: Kim Caspersen)

 

Helt ude af teaterlivet er Signe Koefoed dog ikke, idet hun fortsætter i bestyrelsen, men nu som menigt bestyrelsesmedlem.

Ny på posten som bestyrelsesleder er Rikke Juellund, der allerede har nogle års erfaring fra Bornholms Teaters bestyrelse, så kontinuiteten og professionalismen er sikret også fremadrettet.

Ud over at have bornholmske aner har  Rikke Juellund en lang og succesrig karriere som scenograf med i ballasten og er lektor og linjeleder på Den Danske Scenekunstskole. Hun har tidligere også været egnsteaterevaluator og har siddet i en række teaterbestyrelser, heriblandt som formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Signe Koefoed (Privatfoto)

 

Signe Koefoed siger: ”Når man ser antallet af år på papir virker det pludseligt som en lang periode at sidde i en bestyrelse, men når man som jeg virkelig brænder for teatret og det liv, der udspiller sig i kulturens verden, må jeg konstatere, at årene bare er fløjet afsted. Det har været en udsøgt fornøjelse at være en del af Bornholms Teater og samarbejde med de kreative mennesker i både bestyrelsen og teaterets faste medarbejderstab, og selvsagt især med teaterchef Jens Svane Boutrup, som har siddet ved roret siden 2008.

Med vedtagelse af den nye strategi og starten på en ny egnsteateraftale i 2025 er det imidlertid et godt tidspunkt at give taktstokken videre til en ny bestyrelsesleder, og jeg er rigtig glad for, at Rikke Juellund har sagt ja til at svinge den fremover. Og heldigvis har jeg selv stadig ’foden indenfor’ i teaterlivet, men nu bare som menigt bestyrelsesmedlem”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Rikke Juellund. (Foto: Martin Mydtskov)

 

Den tiltrædende bestyrelsesleder, Rikke Juellund, siger: ”Jeg glæder mig til det fortsatte arbejde i Bornholms Teaters bestyrelse, nu som bestyrelsesleder. Som bornholmer og med et langt og varieret teater-arbejdsliv i bagagen, er Bornholms Teater det helt oplagte sted for mig at bruge mine kompetencer.

Vi er midt i et spændende skift, hvor teatrets nye strategi bl.a. betyder, at vi med vores nye tiltag Solskinsteateret kommer ud og spiller rundt omkring på Bornholm og her møder nye publikummer. Sideløbende opruster vi indsatsen på børneteaterområdet med lysOP, der kommer til at levere børne- og ungdomsteater til alle børneinstitutioner på Bornholm.

Vi er på teatret desuden naturligvis meget optagede af den nye scenekunstreform, der er på vej, og som vi håber vil give os endnu bedre muligheder for at levere teater på et højt kunstnerisk niveau.”

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 10. august. Solen står op klokken 05.24 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med 2 timer og 2 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet og omkring middag kommer der regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen

Læs mere »