Skakmat på Åvangsskolen

SKAK: Fredag den 7. februar holder Åvangsskolen Skolernes Skakdag under mottoet: “Det skal være sjovt at blive klogere!”

Så er der skoleskak på Åvangsskolen

 

Åvangsskolen i Rønne har igennem en del år samarbejdet med Dansk Skoleskak og partnerne Spar Nord Fonden og en række lokale fonde og holder igen i år Skolernes Skakdag.

Udover at holde Skolernes Skakdag holder skolen også to Skak-Champs i løbet af ugen:. Én Skak-Champ fra børnehaveklasse til 4. klasse og én Skak-Champ fra 5. til 9. klasse. Der spilles om æren hver dag i spisefrikvarteret fra kl. 11.30 til 12, hvor eleverne kan indsamle point til en rangliste. Der er finale for de otte bedst placerede på ranglisten fredag 7. februar fra kl. 11.30 til 12.

Spændende dag
Derudover er det Åvangsskolens børnehaveklasserne, 1., 5. og 6. årgang, der skal dyste på Skolernes Skakdag. Eleverne får en sjov og spændende dag, samtidig med at de træner koncentration, fokus og fordybelse.

Eleverne sætter sig til skakbrætterne fredag 7. februar fra kl. 8.15 til 9.15 i børnehaveklasserne og 5. årgang og kl. 10 til -11 for 1. og 6. årgang for at dyste på tanker og idéer.

Skak på skemaet
Børnehaveklasserne har for tiden skak på skemaet. 1. årgang havde det inden jul, og skakdagen skal altså bruges til, at alle bliver endnu klogere på skakspillets mysterier. Alle elever skal på dagen spille Action-bondeskak. Det er en social skakform, hvor der både skal tænkes hurtigt og byttes plads, når gamemasteren – som er en af skolens undervisere – råber: ”Action”!

Skolernes Skakdag og Skak-Champs er planlagt i samarbejde med skolens Playmastere. Playmasterne er fire elever fra 5. årgang, der inden jul var på Playmaster-kursus.

Åvangsskolen deltager i Skolernes Skakdag, fordi eleverne her kan samarbejde på nye måder og lære nye sider af sig selv og hinanden at kende. Skolernes Skakdag er inklusion i børnehøjde på en dag, hvor det skal være sjovt at blive klogere: Det gælder om at lægge gode strategier og udtænke snedige planer.

Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever, og 60.000 elever fra 600 skoler er i dag aktive i skoleskak.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »