Sidste nye mødesteder i det grønne er klar til indvielse i Nyker

NATUR: Områdefornyelsesprojektet “Vi mødes i det grønne” har haft et travlt år og inviterer nu til indvielse af de to sidste, nye mødesteder. Med Samlingscirklen og Solnedgangen i Nyker har Bornholm fået i alt ni nye mødesteder, der inviterer til samling og fællesskab i naturen i og omkring byerne Nyker, Klemensker, Aarsballe og Rø.

Kom til indvielse i Nyker af nyt udflugtssted.

 

Der er lagt op til den helt store fejring og indvielse af de to nye mødesteder Samlingscirklen og Solnedgangen i Nyker søndag 16. november. Med færdiggørelsen af mødestederne i Nyker er områdefornyelsesprojektet i mål med selve etableringen af de i alt ni originale udendørs mødesteder i og omkring nogle af øens måske lidt usynlige perler midt på øen.

Binder byer sammen
De nye mødesteder er anlagt, så de kommer til at binde byerne Klemensker, Nyker, Aarsballe og Rø sammen. Mødestederne giver borgerne, der bor i området, helt nye muligheder og rammer for at lade fremtidige, fælles lokale aktiviteter opstå. For os andre på øen – og øens gæster – er der nu ni nye udflugtsmål at tage sine venner, familie, træningsmakkere, kaffe, madpakke, fiskestang, sovepose, yogamåtte, gode bog med ud til – eller blot finde roen ved at nyde naturen, som mødestederne ligger i.

Kæmpe fornøjelse
Borgmester Jacob Trøst har fulgt projektet på tæt hold:

”Det har været en kæmpe fornøjelse at følge projektet og opleve, hvor godt de fire byers borgerforeninger og frivillige har samarbejdet – ikke blot med hinanden men også med vores arkitekter, entreprenører, håndværkere og kommunens folk. Det er imponerende. Vi har i fællesskabets ånd fået skabt nogle utraditionelle mødesteder, der giver noget ekstra og værdifuldt til byerne i 4-Kløver-Klyngen. Jeg sender en stor tak til alle, der på forskellig vis har bidraget og håber på at se mange til indvielsen i Nyker,” siger Jacob Trøst.

(Artiklen fortsættes under billedet)

 Samlingscirklen og Solnedgangen er de to nye mødesteder i Nyker. Samlingscirklen ligger tilbagetrukket i Morten Svendsens Have – også kaldet Hønseskoven – og danner en grøn oase for ophold, samlinger og fællesskab. Et uderum, der giver ly og beskyttelse, samtidig med at det er lyst, åbent og tæt forbundet med naturen. Solnedgangen er placeret på et højdedrag lidt udenfor byen, hvor den storslåede solnedgang og den smukkeste udsigt over Vestbornholm og Østersøen kan nydes i fulde drag. Idéen er at skabe et sted, hvor landskabet åbner sig i al sin storhed – med overblik, vidder, drømme og perspektiv.

Tegnestuen Matters har i hele projektet lyttet til de lokale ønsker og stået for udformningen, som er blevet til virkelighed i hænderne på dygtige og visionære lokale leverandører fra HJB Byggeforretning.

Kom med til indvielsen

Søndag den 16. november inviterer 4-Kløver-Klyngen og kommunen alle nysgerrige og naturelskere til indvielse i Nyker. Der vil være taler fra byens aktive folk og borgmester, Jacob Trøst, der også sørger for at den røde snor bliver klippet. Vi får også glæden af Marie Louise Holst fra Matters Arkitekter, der også vil tale i anledningen af indvielsen. Der vil på behørig vis blive skålet med bobler i glasset og budt på et let traktement.

Eftermiddagens indvielse begynder kl. 13.45, hvor man mødes på P-pladsen ved Forsamlingshuset, Nyker Hovedgade 7A. Først går man derfra og til Morten Svendsens Have – og kl. 15.00 er der gratis bus ned til mødestedet, Solnedgangen.

Du vil måske også synes om

Kandis spiller i Smedjen næste år

MUSIK:  Der bliver dømt fest, fællesskab og dansk musikglæde, når “Kandis”gæster Smedjen i Tejn til august næste år.   Den jyske popgruppe Kandis er for længst blevet en institution på den danske musikscene, og til sommer venter en eftermiddag og aften fyldt med de sange, som generationer af danskere har

Læs mere »

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »