Sidste chance for at besøge Sommerfugleparken i år

Jazzmusik i eftermiddag fra kl. 14 til 16 markerer, at det er slut på sæsonen. Besøgstallet skrumpede i år på grund af Corona-krisen, men Sommerfugleparken fik del i hjælpepakken og holdt skindet på næsen

Smukke sommerfugle i Flemming Jensens enestående park i Nexø.

 

Så er det sidste chance, hvis man vil besøge den smukke sommerfuglepark i Nexø. Den lukker i dag kl. 17.

Bornholms Sommerfuglepark lukker i dag kl. 17, men fordi det er den sidste dag i sæsonen, så markeres det med en god gang jazzmusik, der fyres af mellem kl. 14 og 16.

Gartner Flemming Jensen har skabt et helt fantastisk sted, hvortil der kommer turister fra hele Danmark. Stedet med dens mange nærmest tropiske oplevelser, farver, blomster og planter samt, ikke mindst, sommerfugle, er en dejlig oplevelse for alle køn og alle aldre. Sommerfuglene er fritflyvende, her er ingen dyr i bur.

Gæsterne kan på tætteste hold opleve sommerfuglens fantastiske udvikling fra æg, larvestadie og puppe – for at folde sig ud som en smuk, farvestrålende sommerfugl.

Gartner Flemming Jensen – har skabe en enestående plet på Bornholm.

 

Man blot at spadsere rundt blandt de mange blomster og planter i sommerfugleparken er en oplevelse helt for sig selv.

Tropehuset med den hyggelige café vækker altid stor interesse  – således også i år, selv om antallet af gæster faldt en hel del fra sidste år, oplyser ejer og grundlægger, gartner Flemming Jensen.

“Vi har så sandelig også kunne mærke, at der har været en Corona-krise”, fortæller Flemming Jensen til Bornholmnyt.dk.

“Vi havde sidste år 27.000 gæster i sommerfugleparken – i år nåede vi kun op på 20.000. Men vi fik del i en hjælpepakke, så der har ikke været tale om en katastrofesituation”, siger “den gamle gartner”.

Fik du besøgt Sommerfugleparken i Nexø i år? Det er sidste chance i dag – og der er jazzmusik fra kl. 14 til 16

 

Sommerfugleparken er hans enestående livsprojekt. Han er kendt langt udenfor landets grænser for sin evne til at få alt til at blomstre. Og han har beskæftiget sig med mange andre spændende ting i sit liv – der kommer forhåbentligt mere om det senere i Bornholmnyt.dk.

I dag vil vi blot minde om, at der stadig er mulighed for en udflugt til Gl. Rønnevej i Nexø og til Sommerfugleparken. En herlig søndagstur – tilmed med skøn jazzmusik i parken.

 

 

Du vil måske også synes om

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »