SF: Bornholm står overfor økonomisk rædselsår

BUDGET:   Bornholm står overfor et økonomisk rædselsår, og kommunalbestyrelsen ser ind i nogle forhandlinger om budget 2024, der virkelig maner til alvor. SF Bornholm satte sig gerne med ved bordet til forhandlingerne – ikke fordi de på nogen måde bliver behagelige, men fordi det er helt nødvendigt at tage et politisk ansvar for den situation, som Bornholm står i.

Så er det tid til at søge et legat for værdigt trængende.

 

Af SF på Bornholm

Det er af afgørende betydning, at kommunalbestyrelsens partier alle sætter sig sammen omkring bordet og finder en løsning i fællesskab.

En løsning på de kortsigtede problemer i 2024, men også en mere langsigtet løsning. Ubalancen i den kommunens økonomi har ikke vist sig at være midlertidig, og sporene fra sidste års budgetforlig skræmmer.

Tag ansvar
Partitaktiske interesser bør lægges til side, og det er vigtigt, at partierne er villige til at tage ansvaret for de beslutninger, der skal tages. I sparekataloget er der en række forslag, der enten blot er en rammebesparelse på et område eller mest er strukturelt hokuspokus.

Kommunalpolitikerne bør holde sig fra at gå den vej. Som eksempel kan peges på forslaget om at etablere ét skoledistrikt som flytter ansvaret for besparelsen til administrationen, der så skal foretage optimeringer på klassedannelsen på tværs af hele øen.

Skole og dagtilbud
For SF Bornholm er det afgørende for det kommende budgetforlig, at man er så nænsom som muligt, når det kommer til besparelser på dagtilbuds- og skoleområdet. Der er markant pres på de områder, og udviklingen i forhold til øens børn og unge viser med al tydelighed, at der er behov for, at der ikke pilles ved normeringerne i dagtilbud og undervisningstimetallet og tolærerordningerne i almenskolen.

Udgangspunktet for SF Bornholm er, at vi har et ufravigeligt ansvar overfor vores børn og unge, som for længe ikke har haft det nødvendige fokus. Derudover er det ganske simpelt også en investering, der kan være med til at afhjælpe presset på det sociale område. Det kræver øgede bevillinger til almenområde og til forebyggelsesindsatserne, og årets budgetforlig skal derfor ikke hente besparelserne her.

Nødvendige prioriteringer
SF Bornholm opfordrer til, at budgetprocessen åbnes op, sådan at der kan ses på andet end de sparekataloger, der er blevet kutyme over de seneste mange år. Sparekataloget begrænser nemlig politikerne til ikke at kunne hente en ekstraordinær stor besparelse på ét område i stedet for at høste bredt. På den måde får man ikke taget de måske nødvendige prioriteringer. Som det er nu, får politikerne ikke taget stilling til, om det er nødvendigt at lade nogle områder holde ekstra for i den her økonomiske situation. PAGE

Der hersker nok ingen tvivl om hos de fleste, at SF vil have højere normeringer i dagtilbuddene, og så må andre konti holde for. Eksempelvis asfalt, hvor Bornholm har meget pæne veje og måske nok kan tåle at skrue ned der for en periode, når det holdes op mod vores tilbud til børn og unge.

Stort forbrug?
Desuden opfordrer SF Bornholm til, at man får lavet en tilbundsgående analyse af udgifterne til de forskellige områder sammenholdt med sammenlignelige kommuner. Er der steder, hvor Bornholm har et uforholdsmæssigt stort forbrug? Det har ved flere undersøgelser heddet sig, at BRK bruger for mange penge til administration. Det mener SF er relevant at få afklaret.

De sidste ting når man ikke til dette års budgetforlig, men SF Bornholm opfodrer så meget desto mere til at få sat gang i processen hurtigt herefter. Det er nødvendigt, at der bliver skabt et overblik over, om der er ubalancer i kommunen, som over årene igen og igen skaber grundlag for nogle meget svære budgetforhandlinger med ikke mindre ubehagelige konsekvenser for kommunens velfærdsområder.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »