Send børnene på skattejagt i historiske omgivelser

Tip til efterårsferien: Der er gratis kaffe, te eller kakao på Bornholmertårnet og Koldkrigsmuseet i hele efterårsferien. Sidste dag er på søndag, men der er stadig god tid til at gå på spion- eller skattejagt samt gå på opdagelse i historien. Samt nyde Bornholms flotteste udsigt fra toppen af tårnet

Bornholmertårnet ved Dueodde i en dramatisk fotocollage. (Foto: BornholmerTårnet)

 

Så er det efterårferie, og for mange er det tid til nogle hyggelige dage i selskab med familien. Hvis der er et sted, der har noget for alle aldersgrupper, så er det Bornholmertårnet ved Dueodde.

Adressen er Strandmarksvejen 2, Nexø – og det er turen værd. Her i efterårsferien er der en gratis kop kaffe, te eller kakao til alle besøgende, men forinden venter en masse spændende oplevelser på stedet.

Det er åbent daglig fra kl. 10 til 17, og alle børn bliver forsynet med materiale, så de kan gå på spionjagt. Jagten fører deltagerne rundt i hele udstillingen og op i det 70 meter høje tårn, og de skrappeste får titlen “superspion”!

(Artiklen fortsættes under billedet)

Selvfølgelig kan man opleve et ægte, russisk MIG-jagerfly, som dét, de polske piloter landede med på Bornholm, da de flygtede fra Jerntæppet.  Foto: Torben Ager.

 

I efterårsferien arrangeres tillige nogle helt særlige og spændende skattejagter for alle børn, ligesom der hver dag kl. 11 er gratis omvisning for alle, guide ture, så man virkelig får hele fortællingen om en af de mest dramatiske perioder i Bornholms – og Danmarks – historie.

Polske jagerpiloter flygtede til Bornholm

Bornholmertårnet fortæller f.eks. de dramatiske historier om dengang, hvor polske jagerpiloter landede deres MIG-jagere på Bornholm – og på den måde flygtede fra de kommunistiske lande bag jerntæppet. Der opstod dramatiske kriser, fordi det daværende Sovjetunionen krævede at få jagerflyene udleveret, og på Koldkrigsmuseet ved Bornholmertårnet får man hele historien, ligesom man naturligvis også kan se et ægte MIG-jagerfly.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Bornholmertårnet har et udvalg af spændende, historiske bøger. (Foto: Torben Ager)

 

Her er masser af film, der fortæller om de traumatiske dage, hvor resten af Danmark festede, mens sovjetiske jagerfly bombede Rønne og Nexø med flere dødsfald til følge. De sovjetiske kampfly angreb Bornholm, fordi den tyske kommandant ikke ville overgive til til sovjetiske styrker, og Bornholm blev først befriet fra tysk og senere sovjetisk besættelse et år efter resten af Danmark.

Bornholmertårnet har også en stor minigolfbane, hoppeborg samt små go-carts for børn, så man får nemt flere timer til at gå derude.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Linda Kofoed Persson – et kendt ansigt på øen, og hun byder også velkommen i Bornholmertårnet.

 

“Og det har været en fin sæson for os”, fortæller Linda Kofoed Persson, der tager imod i receptionen, byder velkommen og som sender jer afsted på rundtur, skattejagt – eller op på toppen af selve Bornholmertårnet.

“Men vi har altså åbent her i hele efterårsferien, sidste dag er søndag, så der er god tid til at komme herud og få en god dag for hele familien – eller måske bare for den historieinteresserede, der vil vide mere om Bornholm, dels under besættelsen og dels under den kolde krig”, slutter Linda.

 

 

 

 

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »