Det slog gnister i Musikhusets gård

FED FEST: Koncertformatet “GNIST” samlede fem aktuelle danske navne i Musikhuzets baggård

Rune Rask & Co fyrer den af på scenen i Musikhusets baggård. (Fotos: Jesper Kofoed Møller)

 

Af Torben Severinsen

Torsdag præsenterede Musikhuzet for første gang koncertformatet “GNIST.” Arrangementet blev holdt under åben himmel i Musikhuzets baggård i Rønne og udvidede årets Under Åben Himmel-program med en ekstra koncertdag.

GNIST er tænkt som en koncertrække, hvor etablerede artister optræder side om side med nyere navne fra den danske musikscene. Det første program omfattede Sira Jovina, Kvadrillers, Karoline Mousing, MAS og Rune Rask.

(Fortsættes under billedet)

Kvadrillers

 

Sira Jovina åbnede aftenen med pop, R&B og soul. Hun fik sit gennembrud gennem akustiske videoer på TikTok og har siden udgivet EP’erne Min Drøm, Min Altid og Før jeg falder.

Herefter fulgte Kvadrillers, der arbejder med det klassiske boybandformat gennem popsange, koreografi og selvironi. Gruppen har i løbet af 2026 spillet udsolgte koncerter og optræder nu med fuldt band.

(Fortsættes under billedet)

Sira Jovina

 

Karoline Mousing fortsatte programmet med dansksproget pop. Hun vandt Smukfests Live Camp i 2025 og har blandt andet markeret sig med sangene “Ulykkelig”, “Undskyld” og “Urørlig”.

MAS repræsenterede aftenens hiphopdel. Efter gennembruddet i 2024 og albummet Månen Er Min Ven fra 2025 har han fuldendt sin albumtrilogi med JORDEN KALDER, der samler de gennemgående fortællinger fra de tre udgivelser.

(Fortsættes under billedet)

Karoline Mousing

 

Rune Rask afsluttede torsdagens program. Efter mere end to årtier som producer og en central del af dansk hiphop har han opbygget et soloprojekt, der bevæger sig mellem hiphop, elektronisk musik, house og instrumentale passager.

(Fortsættes under billedet)

MAS – alias Mads Frederik Jensen

 

Med fem koncerter på én aften gav den første udgave af GNIST et bredt udsnit af den aktuelle danske pop-, R&B- og hiphopscene. Formatet gav samtidig nyere artister plads på samme program som navne med mange års erfaring.

Under Åben Himmel fortsætter fredag med Johnny Deluxe og Sømændene. Lørdag afsluttes årets udendørs sommerkoncerter med Halberg og Birthe Kjær med band.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »