.jpg)
Nu skal De høre:
Jeg ved, at flere erfarne og rutinerede journalister – det lyder bedre end pensionerede – er bosiddende her på øen.
Og jeg ved, at mindst én har arbejdet sammen med en, skal vi sige, noget speciel ugebladsredaktør, navnkundige Ib Johannesen, der stod i spidsen for Billed-Bladet, dengang det ugeblad var Berlingskes flagskib indenfor genren.
Oplaget var mellem 3-400.000 eksemplarer – trykte og om ugen.
Jeg nåede kun at spise en frokost en enkelt gang med selvsamme Ib, andre journalister kendte ham langt bedre end jeg, så er det sagt.
Men han skrev den bedste leder i et ugeblad, jeg nogensinde har læst.
Om kunsten at lave biksemad.
Ja, ja, mor Dem bare, Ibs anvisning på denne kostelige spise var fremragende læsestof, og jeg har selv aldrig tilberedt en gang biksemad uden at følge Johannesens anvisninger.
Jeg har senere fundet ud af, at Ib selv fulgte en af datidens mest berømmede gastronomer, Eiler Jørgensens anvisninger, der forekommer i Jørgensens hyggelige causeri-kogebog ”Velbekomme” fra 1965.
Her afslører Eiler Jørgensen, at Dronning Margrethe far, Kong Frederik 9.’s livret var- biksemad.
Hemmeligheden i den royale udgave var, at samtlige tre hovedingredienser, kød, kartofler og løg, tilberedes på hver sin pande.
Eiler Jørgensen tilførte løgene en smule karry, og først efter alt var blevet stegt, blev det blandet sammen på en større pande.
Eiler dryssede den færdige ret med en smule paprika, men det må De jo selv bestemme. Jeg husker i øvrigt at det fornemme Hotel Kong Frederik i København også havde denne enkle spise på sit menukort, dog som ”Luxus Biksemad” serveret med hjemmelavet Bearnaisesauce.
Fint skulle det være, men det smagte godt, selv om denne skribent foretrækker et spejlæg eller to. Og gerne et par stænk af den gode Worchestershiresauce, så ved De det…
Når jeg trætter dem med denne, indrømmet, noget lange historie om biksemad, så skyldes det den kendsgerning, at det enkle oftest er det bedste indenfor gastronomi.
Jeg nævner det, fordi jeg i går spiste det bedste stykke mad, jeg har fået i lange tider:
Saltstegt sild på groft rugbrød.
Den fås fremragende flere steder på øen, jeg får den fra Laksen på Rønne Havn.
Historisk set serveres den saltstegte sild her på øen helst med den søde, bornholmske sennep, selv om mange foretrækker den stærke fiskesennep. Andre vil gerne ha’ lidt hakket rødbede som garniture, endnu andre bløde løg.
Min favorit er lidt lun røræg, men så skal der heller ikke mere til.
Det skulle da lige være et glas mørk øl fra Svaneke og en Bornholmerakvavit.
Nu skal der heller ikke gå for meget lokalitet i det: En svensk O.P. Andersson går også an.
Saltstegt sild, groft brød, lidt lun røræg og en dram.
Så er det god weekend…
