Så kommer der 87 nye elever på efterskolen

UDDANNELSE: Søndag 6.august møder 87 nye elever sammen med deres forældre for at eleverne kan starte et spændende ophold og skoleår på Bornholms Efterskole. Og så er Bornholms Efterskole stort set fyldt op i forhold til værelser.

Forældre og nye elever møder på på¨Bornholms Efterskole søndag 6. august.

 

Sommerferien er ved at være forbi og et nyt hold elever er på vej til Bornholms Efterskole på Haslevej i Rønne.

Der er søndag 6. august et fællesarrangement på efterskolen for nye elever og forældre. Forstander Claus Larsen-Jensen byder velkommen og fortæller, hvad der kan ventes i årets løb. De ansatte præsenteres, og når forældrene er sendt hjem, er der fokus på alt det praktiske med indkvartering med eleverne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Masser af muligheder på efterskolen

De efterfølgende dage er introdage til efterskolelivet og relationerne til andre elever, familielærere og de nye familier på syv til ni elever, som etableres. Mandag skal alt vedr. computere, internet og meget andet på plads.

Tirsdag onsdag 8. og 9. august er der “Introtur Bornholm” til Pedersker Præstegård, hvor alle elever skal bo i telt, lave mad og lave aktiviteter, og så begynder hverdagen herefter gradvis med undervisning og aktiviteter. Linjerne er Adventure, Erhverv og Gastro.

Adventure udfoldes i hele øens naturmuligheder.

Erhverv foregår sammen med og på Campus Bornholm, hvor eleverne over fem uger spredt over året får kendskab til følgende erhvervsuddannelser: Tømrer, murer, auto, metal, it og VVS.

Virksomhedsbesøg
Gastro foregår dels på efterskolen og i det nye skolekøkken i Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker. Samtidig lægges der stor vægt på virksomhedsbesøg og praktik. Eleverne skal have viden om alle ungdomsuddannelsesmuligheder, og have at vide, at der i fremtiden bliver et skrigende behov for faglærte.

Energiøen på Bornholm vil også understrege netop behovet indenfor en række fag, som forudsætning for den grønne omstilling. Men ikke blot behovet, men også perspektiverne for uddannelser og jobs i den grønne energisektor.

Hovedparten af eleverne kommer fra Sjælland og en enkelt fra Grønland.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er demokratisk læring på efterskolen, der har den rette størrelse, så ingen elever bliver overset

 

Staben af ansatte fortsætter stort set som før sommerferien. En stopper for at producere film  i USA. En får barsel. En stopper i praktik. Som ny lærer i bl.a. dansk er nyansat Anne Rosendahl Laursen, som er nyuddannet lærer på Bornholm. Hun skal også deltage på erhvervs- og gastrolinjen. Jakob Larsen, som har været timelærer i godtet halvt  år på efterskolen er fuldtidsansat til både adventurelinjen og naturfag. Og så sker der et skifte som tysklærer, hvor Jutta Karsten, der er tysk og fra Pedersker stopper for at starte på Hasle skole. Hun erstattes af en tysk landsmand, Torsten Last, som rent tilfældigt også bor i Pedersker.

Renoveringen på Villa Nova vil markant forbedre undervisningsfaciliteterne på Bornholms Efterskole. Renoveringen er i fuld gang, og der ses frem til en tilladelse fra kommunen til anvendelsen til undervisnings- og kulturformål snarest.

Mere musik
Som noget nye kommer musik til at spille en større rolle på Bornholms Efterskole. Der indføres musik som fag, og etableres musiklokale. Det er så heldigt, at efterskolen fra tidligere har masser af musikudstyr, og at der blandt lærerne er en uddannet  musiklærer, flere der spiller på guitar og trommer. Der indføres også morgenmøde hver mandag morgen med sang og musik, som forstander sammen med  en lærer med musikinstrument, og lærere, der skal informere om ugens aktiviteter står for.

Glade elever
“Jeg er godt tilfreds med, at vi når det antal elever. Jeg er også godt tilfreds med, at alle ansatte på skolen spiller så aktivt og positivt med, for at vi kan skabe en endnu bedre efterskole. Hvor eleverne er glade, trygge og ”klædes på” vidensmæssigt og personligt til fremtiden,” siger forstander Claus Larsen-Jensen og fortsætter:

“Vi kan ikke give dem al viden, men vi kan levere dem nøgler og værktøjer til at komme godt videre i livet. Og sådan er fremtidens arbejdsliv. Der lægges vægt på demokratisk læring, og at elevrådet skal spille en aktiv rolle. Men også, at vi med forældrene har det nødvendige samspil. At være teenager er en opbrudstid, hvor meget kan gå godt, men også galt. Vi skal hjælpe alle elever til at det går godt for dem, og at de netop ved efterskoleopholdet væk fra forældre ”vokser” ikke bare fysisk, men også mentalt og finder afsættet til voksenlivet.”

Trygt arbejdsmiljø
“For mig er det også vigtigt, at der er et godt og trygt arbejdsmiljø for de ansatte, så det bedste hos alle, kreativiteten og engagement slippes løs, fordi man er i et trygt miljø. Jeg har i alle de lederjob, som jeg har haft i mit liv, altid ledt ud fra tillid, og ikke kontrol, for den frihed og det ansvar, som det medfører, har lært mig giver de bedste resultater.

Bornholms Efterskole er nok en lille efterskole, men heri ligger en enorm kvalitet, for man må ikke ”drukne” som elev, men blive samlet op og løftet til selv at kunne. Det er faktisk en fordel at være en mindre eller lille skole,” slutter Claus Larsen-Jensen.

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Chauffører på last- og varebil sigtet

POLITI: En lastbil med anhænger blev tirsdag kl. 17.40 kontrolleret på Munch Petersens Vej i Rønne. Her kunne politiet konstatere, at det ene dæk på anhængeren var nedslidt. Føreren af lastbilen, en 47-årig mand fra Bulgarien, blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers udstyr, og der blev udstedt et

Læs mere »