Så er det tid til Cabaret

UNDERHOLDNING: Svaneke Cabaret er tilbage – for fuld musik

Svaneke Cabaret er tilbage

 

Så er Svaneke Cabaret tilbage! Det sker med en række forrygende forestillinger i Svanekegaarden under titlen To-Go or Not To-Go”

Forestillingen vises i dagene fra fredag 4. til søndag 13. oktober  – alle dage kl. 19.30.

Og traditionen tro tager cabareten endnu engang fat i tidens store og små – og til tider tåbelige –  tendenser og vender dem på hovedet i en festlig og skarp forestilling.

Humor, musik og satire
I år kan publikum glæde sig til en cabaret, hvor de medvirkende med lige dele humor, satire og musikalsk talent, serverer en menu bestående af både gak og løjer, lunt og lummert, sødt og syrligt – alt sammen i velkendt Svaneke-stil.

Forestillingen bliver leveret af et hold bestående af: Aja Braid, Michael Espersen, Helle Kvanhauge, Cecilie Mattsson, Stina Rasmussen, Nina Soelberg og Jørgen Sonne.

Godtfolk fra Svaneke – og alle andre – er hermed inviteret til at opleve en aften med latter, eftertanke og festlige indslag, hvor intet emne er for småt eller for stort.

 

Du vil måske også synes om

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »