Så er der gang i optakten til EU-valget

EU-valget: Kommunens EU-kontor, Europe Direct Bornholm har fuld gang i optakten til EU-valget søndag 9. juni. Mandag 19. februar er der ældreevent om EU-valget på Snorrebakken

Bornholmerne  – unge og ældre – har gode muligheder for grundig orientering før EU-valget. (Foto: Finn Edvard)

 

I sidste måned gjaldt det de unge, hvor omkring 70 studerende fra Campus Bornholm var samlet til en ungeevent, arrangeret i samarbejde med Ungerådet på Bornholm.

På mandag 19. februar gælder det så de ældre medborgere, der er indbudt til et tilsvarende valgevent på Snorrebakken 66 i Knudsker. Her deltager næstformanden Ældresagen Danmark, John Kirstein, og der er velkomst ved Erik A. Larsen, der er formand for Ældrerådet på Bornholm.

Arrangementet holdes i samarbejde med Bornholms Ældreråd og Europabevægelsen på Bornholm. Deltagelse er gratis, der serveres kaffe, te og kage,  og tilmelding kan ske frem til torsdag 15/2 til: niels.chresten.andersen@brk.dk

For udlændinge
Torsdag 7. marts fortsættes med en event, der især henvender sig til udenlandske borgere bosat på Bornholm og til nydanskere, der har erhvervet sig indfødsret. Her holdes arrangementet på Campus Bornholm i samarbejde med Sprogcentret, Rådet for Internationale Borgere og Flygtninge på Bornholm, samt Europabevægelsen.

Borgmester Jacob Trøst deltager, samt biolog Hanna Piorski og projektudvikler João Møller med henholdsvis polske og italienske rødder. Her er der tilmeldingsfrist torsdag 29. februar til niels.chresten.andersen@brk.dk

Flere arrangementer
Niels Chresten Andersen, leder af Europe Direct Bornholm, oplyser at der arbejdes med yderligere optaktsarrangementer senere i marts og april, inden valgkampen for alvor ventes i gang til maj.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Niels Chresten Andersen

 

Formålet med disse optakter er først og fremmest at anspore folk til at stemme ved valget, endnu med god tid til at sætte sig ind i hvad de enkelte partier har af kandidater og politik. Ved hvert arrangement vil der blive sat fokus på hvilken betydning Europa-Parlamentet har for borgernes hverdag, og særlig for eventens målgruppe – de unge, de ældre og de internationale borgere bosat på Bornholm.

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 10. august. Solen står op klokken 05.24 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med 2 timer og 2 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet og omkring middag kommer der regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen

Læs mere »