Roserne strømmer ind til Melsted Badehotel

TURISME: Forleden blev Melsted Badehotel kåret som det bedste af sin slags på Sjælland og nærliggende øer. Noget tyder på at kåringen rammer plet, for roserne strømmer ind til hotellet på Tripadvisor…

Charlotte Kofoed, Melsted Badehotel (Foto: Torben Ager)

 

Den allerbedste reklame kommer fra tilfredse gæster. Man kan annoncere nok så meget med sine egne kvaliteter – man kan få nogle flotte kåringer, men det bedste er nu engang, når roserne strømmer ind – fra gæsterne.

Og det er lige, hvad der sker for Melsted Badehotel, der forleden blev kåret som Sjællands bedste badehotel – inklusive de omkringliggende øer.

Et meget flot og velfortjent pris, som hotellet fik efter sidste år at have opnået en flot tredjeplads i en afstemningen. Men nu er alle konkurrenter på Sjælland og nærliggende øer fejet af banen  – og Melsted Badehotel kåret som nummer et. En flot præstation – og i skrapt selskab med mange skønne badehoteller rundt omkring på Sjælland.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Troels Madsen og Daniel Kruse – dygtige restauratører på Melsted Badehotel.

 

Og det er tilsyneladende ikke tilfældigt, for roserne strømmer ind til hotellet fra tilfredse kunder fra ind- og udland, der roser hotellet til skyerne – bl. a. på portalen Tripadvisor.

Overstrømmende ros
“Fantastisk oplevelse med familien.
Stedet og personalet er fantastisk, kommer igen! Ingen dårlige ting at sige 🙂
Perle!”

En anden gæst skriver:

“Virkelig herligt sted, balsam for sjælen. Vi nød 2 overnatninger med i det lækreste værelser 20 meter fra vandet.
Restauranten serverede en fantastisk menu, vi havde en skøn aften. Morgenmaden er den perfekte start på dagen med skiftende æggeretter og produkter fra lokale producenter som Hallegaard, whats not to like, vi kommer igen!”

Og sådan kan man blive ved at læse overstrømmende anmeldelser af det fine badehotel i Melsted.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Badehotellets skønne beliggenhed

 

Ifølge indehaver Eline Halborg-Bendtsen er en del af forklaringen de dygtige  – og lokale – medarbejdere, der huserer på stedet og skaber de helt rigtige rammer for gæsterne.

“Gæsterne fremhæver ofte, at her er så fredfyldt – ja nærmest en hjemlig atmosfærer, som de virkelig sætter pris på,” siger Eline Halborg-Bendtsen. Hun fremhæver bl.a. hotelchef Charlotte Koefoed samt hotellets to dygtige restauratører Troels Madsen og Daniel Kruse som værende i spidsen for alt dét, der virkelig begejstrer gæsterne – i et godt samarbejde med resten af personalet, naturligvis. De to restauratører har stor erfaring – og driver også den populære restaurant “Det Røde Pakhus” i Rønne. Gæsterne nærmest jubler over såvel middage som morgenmad.

Smagfuldt og hyggeligt
Det skader naturligvis ikke, at hotellet med statsgaranti har en af landets bedste beliggenheder. Og så har gæsterne ofte nævnt, at det næsten er som at være i et udvidet sommerhus, når de er gæster på hotellets værelser: Smagfulde og hyggelige, hvert og et af de 21 værelser. Og i sommermånederne er den store, private strand selvsagt også et stort plus.

En flot titel er kommet i hus – men som sagt: Det er næsten det flotteste, når gæsterne fortæller om hotellet. Lad os snuppe en kommentar mere:

“Vi har haft 4 dejlige dage på Melsted badehotel.
Værelset var super hyggeligt og vi havde en smuk udsigt til vandet
Morgenmaden var god og morgenmadspigerne opmærksomme, søde og hjælpsomme. Vi spiste i restauranten alle aftener og var glad for muligheden for ‘hotelmenu’. Personalet var meget hjælpsomme og imødekommende.
Alt i alt havde vi en skøøøn oplevelse og Bornholm viste sig fra den bedste side og forkælede os…”

 

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?