MUSIK: Lørdag aften havde Musikhuzet besøg af Everybody’s Talking – et skønt genbesøg af de tre gennemførte musikere

Af Torben Severinsen
Rocklegenden, Popdrengen og Kongen af Ribe behøver efterhånden ingen nærmere introduktion, da de har været i Musikhuzet en del gange. De vender altid tilbage med stor succes, og således også lørdag aften, hvor de begejstrede det fremmødte publikum.
Det er nemlig sådan, at når Billy Cross, Jimmy Bacoll og Lars Maasbøl optræder sammen, så er der garanti for en usædvanlig musikalsk oplevelse. Musikken bestod bl.a. af numre fra Beatles, Erasure, Elton John, David Bowie, Pink Floyd, og Crosby Still Nash & Youngs store bagkataloger.
Færgens velkomstsang
På scenen var der tre barstole, tre mikrofoner og et hav af guitarer. Blander man de dele med uovertruffent vokalarbejde, sublimt guitarspil og venskabeligt mundhuggeri bl.a. om Bornholmslinjens velkomstsang, tolden i Sverige, og en hyldest til Povl Anker, der redder hjemturen søndag morgen – så har man Everybodys Talking