Røgmesteren fra Gudhjem

KULTUR: Til påsken åbner Gudhjem Museum for udstillingssæsonen med hele tre nye udstillinger. Kom bl.a. og se mere til markante personligheder fra Gudhjem i kunsten…

Lisa Høyrup: Røgmester

 

Året på Gudhjem Museum begynder med fokus på genren portrætkunst. I salen præsenteres en helt lokal kunstner, Lisa Høyrup, som har boet på Kirkestien i Gudhjem siden 2004.

Med titlen ”Mine portrætter” viser hun malerier af familien, kendte mediefolk og sågar den kongelige familie. Værkerne er skabt gennem en længere periode, men de seneste portrætter er helt nye – fra 2025 – og meget lokale, nemlig et billede af røgmesteren på Gudhjem Røgeri og et selvportræt.

Som en kommentar til Lisas udstilling i salen præsenterer museet ”Portrætter fra samlingen” i nogle af stationsbygningens lokaler. Her er fokus på personligheder, der har haft betydning i lokalsamfundet, og dermed bliver udstillingen en beretning om nogle menneskers liv og gerning i Gudhjem, Melsted og på Christiansø.

Kunstnerne bag portrætterne tæller navne som Ernst Køie, Poul Høm, Helge Nielsen, Johan Frederik Tryde m.fl. De to portrætudstillinger vises frem til og med den 3. maj 2026

Sigurd Vasegaard
I stationens vestibule kan man nu gense Sigurd Vasegaards kunst, som har været gemt væk i magasinet i en årrække. Museet har en fin samling af hans træsnit, enkelte malerier og flere fine modeller udformet i ler.

(Fortsættes under billedet)

Sigurd Vasegaard: Træsnit

 

Efter sin uddannelse på Kunstakademiet boede og arbejdede Sigurd Vasegaard fra 1935 og til sin død i 1967 på Bornholm. Hans illustrationer til ”Vølvens spådom” (1957) hører til blandt hovedværkerne i dansk bogillustrationskunst. Han fik Eckersberg Medaljen i 1964.

Denne værdifulde samling kan ses hele udstillingssæsonen 2026

Film i ventesalen
”På Sporet af sporet” er en film, der viser, hvordan man stadig kan se jernbanens forløb gennem terrænet fra Gudhjem til Almindingen. De enkelte stationsbygninger og trinbrætter vises, og i filmen fortæller jernbaneentusiasten Bent Boesen mange både morsomme og interessante anekdoter om banens tilblivelse, dens bygninger og hændelser i forbindelse med driften.

Du vil måske også synes om

Intet nyt under solen…

“Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen…” Således sagde Prædikeren, den kloge mand i Bibelen, Kong Salomon, ophavsmand til “Den salomoniske løsning.” Ordene kan lænses i det lille kapitel i Bibelen

Læs mere »

Go’morgen Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 31. juli. Solen står op kl. 05.05 og går ned kl. 21.06. Dagen er aftaget 1 time og 24 minutter. (UV Maks 5.8). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend. Vejret i dag: Nogen eller en del sol og først tørt, men i løbet af dagen mere skyet

Læs mere »

Haven som fristed i en travl verden

HAVEN: Haveselskabet sender en sommeropfordring til danskerne: Gå i haven 10 minutter om dagen – det kan være det lille svar på nogle af de store spørgsmål Haven er blevet et sted, hvor vi søger ro, stilhed og et pusterum fra en travl hverdag. Et grønt frirum til refleksion og

Læs mere »