Rigtige venner…

“Rigtige venner kan ej købes for penge…”

Sangeren Jodle Birge sagde det faktisk så godt. Hans sang om venskab giver jo udtryk for det, mange af os erfarer, og som andre længes efter.

”Ved du, hvad det er, man kalder rigtige venner.
Det er de, som stiller op, hvis alt går galt.
De går ikke efter rigdom eller status,
Følger dig i med- og modgang overalt.

Rigtige venner går ej bag din ryg og hvisker.
De forsvinder ikke, hvis du har gjort en fejl.
De går ikke rundt med skadefryd og venter,
At en sorg og modgang snart skal knække dig.”

Charles M. Schulz (født 26. nov. 1922 – død 12.feb. 2000) var amerikansk tegner. Hans tegneserier ”Radiserne” indeholder uendelig mange visdomsord koblet sammen med en skøn humor, og den blanding går lige i hjertet. Sådan har jeg det. For øvrigt var tegneren en overbevist kristen, som også forstod at udlægge evangelierne på forunderlig vis – illustreret med hjælp af tegneserien ”Radiserne”.

Jeg har en herlig lille bog med ”Radiserne”. Titlen er ”Jeg har brug for alle de venner, jeg kan få”.

Søren Brun beklager sig. ”Ingen bryder sig om mig – alle er ligeglade med, om jeg er død eller levende.” Og efter mange beklagelser, belærer Trine ham så, hvad virkelig venskab er. Jeg kommer lige med nogle eksempler:

”En ven er en, man kan lange ud efter i al venskabelighed.” ”En ven er en, som selv tilbyder at spille med solen i øjnene.” ”En ven er en, som kigger med på Danmark, selvom han hellere ville se Sverige.” ”En ven er en, der ta`r dig, som du er.” ”En ven er en, der ikke bliver skinsyg, fordi du har andre venner.” ”En ven er en, som tager dig i forsvar, når du ikke selv er der.” ”En ven er en, man ikke altid behøver at have i snor.”

Trines bror Thomas udbryder til Søren Brun: ”Det er jo dig og mig! Jeg er din ven, Søren Brun!”

Ja, I skulle se tegningerne.

Vi har alle brug for venner – rigtige venner. De kan jo ikke købes for penge.

Hvordan får du venner, hvis du føler dig ene og forladt? Hvad gør vi for at bevare venner, så de ikke lige så stille forsvinder ud af vores liv?

Det første spørgsmål er selvfølgelig ikke så nemt at besvare. Vi er jo så forskellige som mennesker, men en ting er sikkert: Vi får venner ved at være en ven. Vi må selv række ud. Vi må stille os til rådighed og vise venskab. Du får ikke venner ved at blive siddende hjemme i sofaen og se TV.

I vores tid har vi sociale medier, som kan være behjælpelige med også at finde venner.

Jeg forundres dagligt over den villighed, der ses på Facebook, til at møde andre med venlighed og hjælpsomhed, og selvom man helt sikkert også kan få dårlige venner på de sociale medier, så kan man også finde virkelige venner. Ofte kan det at skrive være nemmere, hvis man er en introvert person, som har svært ved kontakt, og så er det muligt at komme fri af den ensomhed, som plager rigtig mange mennesker.

Endnu bedre er det måske, hvis du vil have venner, så involver dig i de mange fællesskaber, som findes i vore lokalområder. For mig er det nærliggende at pege på fællesskabet i kirkerne, i træningscentrene, i de mange foreninger.

Vær åben og vid, at du har meget at give andre. ”Det er ved at give, at man får”. (Frans af Assisi)

Et gammelt ordsprog siger, at en fremmed blot er en ven, du endnu ikke har mødt endnu.

Jeg fandt en bøn på nettet, som måske siger, hvordan du har det:

Herre, jeg er så alene.
Jeg tror ofte, at ingen bryder sig om mig
Eller kan lide mig.
Jeg har ofte ondt af mig selv
Og tænker, at ingen har det værre end jeg.
Du har sagt, at vi skal bede om alt.
Nu beder jeg om at få kontakt med andre.
Giv mig en ven, som holder af mig.
Amen.

Åben dit sind, dine øjne og ører og vær spændt på, hvordan Gud, som elsker dig, vil berige dig med en god ven, for Gud hører bøn. Det er jeg stensikker på!

For øvrigt så ønsker Gud allermest, at du vil være hans ven. Han blev menneske i Jesus Kristus netop for at vise os, hvad virkeligt venskab er. Du skulle måske sige det til ham i en bøn.

”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør: Jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. ” Johannes evangeliet kap. 15 vers 13 – 15.

Hvordan bevarer vi vore venner?

Ved at vedligeholde kontakten. Ved at være trofast – i medgang og i modgang. Ved at stå ved siden af din ven og se hans eller hendes behov og vise kærlighed, medfølelse og medleven – endda i situationer, du ikke helt forstår. Måske ved at minde dig om de udtalelser, som Trine i ”Radiserne” kom med. Ved at følge Jesus efter – dvs ved Guds Ånds hjælp at være en ven, som han er en ven for mig og dig. Og til sidst: Bed for dine venner. Bed for mennesker, så bliver de dine venner.

God sommer – og god søndag!

Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst