Red Barnet søger indsamlere

Red Barnet Bornholm søger indsamlere til årets kontantløse landsindsamling søndag 6. september 2020. 
To unge indsamlerepå gaden for at indsamle penge  – vil du også være med? (Foto: Red Barnet)
Så er Red Barnet klar med årets store landsindsamling, der i år bliver kontantløs. Formand for Red Barnet Bornholm, Martin Jensen fortæller:
“Vi samler ind, fordi den verserende Corona-krise trækker ressourcer væk fra vigtige områder, som verdens mest udsatte børn fortsat er stærkt afhængige af. Fra et sundhedsperspektiv betyder det, at færre familier vil være i stand til at forsørge deres børn med simple fornødenheder som mad og vand, ligesom at antallet af vaccinationer og fødselshjælp vil falde som følge af pressede sundhedsvæsner i de fattigste lande. Den sociale konsekvens af Corona-krisen består bl.a. i , at flere børn ikke færdiggør deres skolegang for istedet at arbejde eller blive giftet bort”, siger Martin Jensen og fortsætter:
“Konsekvenserne af alt dette bekæmper desværre det arbejde, som Red Barnet i årevis har haft fokus på, for at sikre børns velfærd, herunder sundhed og skolegang”.
Mangler indsamlere
Lige nu har Red Barnet færre indsamlere tilmeldt på Bornholm end tilfældet var sidste år.
“Vi tager naturligvis hensyn til indsamlernes sundhed, hvorfor vi også har gjort årets indsamling kontantløs, og erstattet indsamlingsbøtten med et papskilt, som indsamleren kan fremvise undervejs på deres rute. Papskiltet indeholder oplysninger om måderne, hvorpå der kan doneres til Red Barnet”, siger Martin Jensen, der tilføjer, at man selv kan vælge indsamlingsrute, ligesom indsamlingsmaterialet vil blive tilsendt adressen.
Red Barnet Bornholm er en del af Red Barnet og kæmper den samme sag: Børnenes. Derfor håber Martin Jensen også på, at indsamlerne på Bornholm også i år samler ind for de børn, som lider mest under Corona-krisen.
Red Barnet har mere end 2.000 frivillige, der er organiseret i mere end 60 lokalforeninger i hele landet. De frivillige giver oplevelser til børn på ferielejre, i naturen og i lokale fællesskaber. De driver også genbrugsbutikker og spiller en vigtig rolle ved Red Barnets årlige landsindsamling, hvor der typisk er omkring 10.000 tilmeldte indsamlere.
Tilmelding til årets kontantløse landsindsamling kan ske via Red Barnets hjemmeside redbarnet.dk, hvor der også kan findes svar på de mest almindelige spørgsmål.
Ved spørgsmål til årets landsindsamling på Bornholm kan der rettes henvendelse til Red Barnets lokale indsamlingsleder på Bornholm, Jens Simonsen på 5053 0620 eller Red Barnet lokalformand, Martin Jensen, 24 83 06 05.

Du vil måske også synes om

Bornholmske fodboldtalenter sejrede overalt

Fodbold: Det blev en meget flot fodbold-weekend for de bornholmske fodboldtalenter, der vandt både hjemme og ude Det blev til en meget flot fodbold weekend for de bornholmske fodboldtalenter: Både Elite Bornholms U16-piger samt U14 og U16-drengene fik flotte sejre. U16-pigerne fik en ny sejr, som de dog måtte slide

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 24. august. Solen står op klokken 5.50 og går ned klokken 20.13. Dagen er aftaget med tre timer og et minut (UV maks 3.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god, ny uge.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 20 og 23

Læs mere »

“Island of Love” sluttede med puls på Raschs Pakhuz

MUSIK: Lørdag aften blev Raschs Pakhuz forvandlet til et farverigt, levende og intenst univers, da Pride Bornholm 2026 kulminerede med “Island of Love – Afterparty”   Af Torben Severinsen Efter parade og fest på Store Torv fortsatte Pride-fejringen i Pakhuzets rå og intime rammer. Her stod Sander Sanchez i centrum

Læs mere »