Rebecca fra Nexø skal være sømandsmissionær i Grønland

MENNESKER: Rebekka Kofoed fra Nexø er ansat som ny sømandsmissionær i Ilulissat i Grønland

Rebecca glæder sig til at gå på opdagelse i Grønlands fantastiske natur.

 

Torsdag 20. februar skifter Rebekka Kofoed fra Nexø Bornholm ud med verdens største ø, Grønland. Jobbet som sømandsmissionær indebærer 20 timer på Hotel Søma i Ilulissat og 20 timer med diakoni og skibsbesøg på den livlige havn, hvor der er mange anløb af skibe og endnu flere joller og fiskekuttere.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Rebekka Kofoed

 

Den 48-årige bornholmer er uddannet socialrådgiver. Hun har desuden tidligere arbejdet på Bornholmertrafikken, men er mest af alt optaget af mennesker. Det er også derfor, hun nu tager skiftet til Ilulissat med bonusudsigt til Isfjordens mangfoldighed af isbjerge.

”Jeg glæder mig til at møde søfolk, fiskere og fangere på havnen. Det handler om at række ud til andre og se deres behov. At vi ser mennesker der, hvor de er  – og møder dem der. Jeg har en naturlig frimodighed og er interesseret i andre. De fleste vil gerne tale om sig selv, og på den måde kan man også lære mennesker at kende, når man sætter sig selv til side,” siger Rebecca.

Fik hjertebanken
Da Rebekka så stillingsopslaget til sømandsmissionær, fik hun hjertebanken. Hun kunne ikke lægge det fra sig og endte med at søge jobbet i Ilulissat, hvor hun har været to gange tidligere. Dels på besøg tilbage i 2017, hvor hun hjalp en veninde med at passe et hold tvillinger samt arbejdede på Hotel Avanaa – det nuværende “Hotel Søma”.

(Artiklen fortsættes under billedet)

“Kaffemik” på havnen

 

Da fandt hun ud af, at Grønland er fantastisk. Hun glæder sig til et liv på en helt anden måde – til at bruge naturen i Ilulissat og til en mere rolig hverdag.

En snak om tro
‘”Formålet med at tage af sted er at gøre Gud kendt. Jeg skal dog bestemt ikke presse noget ned over nogen. Det er ikke en prædikeplatform, jeg får, og jeg skal ikke krydse noget af i noget skema om, hvad vi snakker om. Når man ved, jeg er sømandsmissionær, kommer en snak om tro ofte naturligt ind. Min erfaring er også, at man kan betros nogle ting, når man stiller sig til rådighed. Lytter til et medmenneske. I de dybe samtaler er det naturligt at spørge, om man må bede for folk. Oftest svarer de ja. Og der sker noget, når vi inviterer Gud ind i vores liv,” mener Rebekka, der kommer i Nexø Frikirke, som har til huse i byens gamle sømandshjem. Det er også derfra, der er udsendelsesgudstjeneste for Rebekka Kofoed søndag 19. januar.

Et enkelt liv
Selv har hun også arbejdet med at sætte sit eget liv ind i en ramme, hun trives i. Hun vil allerhelst leve så enkelt som muligt, så der bliver mulighed for de ting, hun synes er vigtige. Det betyder, at hun flyttede fra en lejlighed sidste år i maj og på helårscamping. Det gav frirum til at foretage længere rejser, blandt andet tre måneder med tog i USA.  Nu hedder næste destination så Ilulissat – både med bopæl, job og liv. Campingvognen og bilen er solgt.

 

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »