Rasmus Nøhr optræder på Villa Nova

Rasmus Nøhr er på Villa Nova med sin trio fredag 4. og lørdag 5. december. 

Rasmus Nøhr – på Villa Nova

 

“Sommer i Europa”, “Det Glade Pizzabud”, “Retursekund”, “Lige nu og lige her” og “Sød musik”. Dette er blot et udpluk af de mange sange, som Rasmus Nøhr har fået danskerne til at synge med på. Siden sin debut i år 2004 har Rasmus lavet seks dansksprogede popskiver, og han har spillet og sunget på et hav af musikscener på festivaler og i koncerthuse.

Efter nogle år med Rasmus Nøhrs egen musikfestival ”Danmark Dejligst”, hvor han med 101 festivaler har spredt sine dansksprogede toner udover byer, der aldrig har huset en livekoncert før, er popsnedkeren tilbage til koncertsalene. Han vil nemlig gerne spille for sine fans, der har fulgt ham i tykt og tyndt.

Rasmus Nøhrs seneste album ”Monas Butik” (udgivet i 2018) indeholder 10 historier om skæbner, der fletter sig ind og ud af hinanden om, hvor stor en rolle vi spiller i vores lokale kvarter for andre mennesker.

På Villa Nova i Rønne kommer Rasmus med sin trio med bestånde i øvrigt af Rune Olesen på trommer og Peter Kjøbsted på bas.

Hilsen fra Rasmus

Rasmus sender forinden en hilsen til Bornholm:

“Jeg har aldrig taget billeder. Jeg prøver at huske mit liv med hjertet i stedet. Herfra kommer sangene som små anekdoter i tusind sorgsøde farver. Som regel, når jeg går ture eller sidder med guitaren og ryger min cigar. Jeg har for at modstå verdens vanvid samlet landets dejligste musikere i en skøn samhørighed. Vi spilder rom på gulvet og kalder på vore forfædre, før vi går på scenen. Så kan jeg vist ikke beskrive det bedre…

Jeg vil råde jer til at bruge timerne før koncerten, til at mindes jeres kære og mærke friheden strømme, og hvis I kan komme afsted med det, så dans lidt alene…”

Koncerten arrangeres af Event & Booking Bornholm, hvor man også kan købe billetter.

Du vil måske også synes om

Anette og Sverre vandt på Dueodde Golfbane

GOLF: 21 spillere deltog i Aakirkeby Mesterskabet i golf, der blev spillet på Dueodde Golfbane.   Så blev det endnu en gang tid til årets store golfbegivenhed i Aakirkeby, hvor det uofficielle Aakirkeby Mesterskab blev spillet for 22. gang på Dueodde Golfbane. Hele 21 forventningsfulde golfspillere mødte op med håbet

Læs mere »

KS-pigerne: Tak for opbakningen

FODBOLD: RIK-Vikings hold i Københavnsserien tabte knebent til favoritterne fra Heimdal – men en stærkt heppekor fra Bornholm bakkede pigerne op i Fælledparken Der var opbakning fra rigtig mange bornholmere, der lagde vejen forbi Fælledparken på Østerbro i København, da Viking-RIK’s damer i Københavnsserien skulle møde hjemmeholdet fra Heimdal. Det

Læs mere »

Få hjælp og sparring til foreningsarbejdet

FORENINGER: Bornholms Regionskommune inviterer igen til åbent foreningsværksted – et uformelt drop-in arrangement, hvor frivillige og foreninger kan få hjælp og sparring.    Foreningslivet på Bornholm bygger på en stor indsats fra frivillige. Derfor holder Bornholms Regionskommune igen et åbent foreningsværksted, hvor foreninger kan få direkte adgang til sparring om

Læs mere »