Radio: Giro 413 har uddelt over 30 mio. kroner siden 1946

STØTTE: En stribe foreninger og projekter, som gør livet lidt bedre for socialt udsatte børn og unge, får i disse dage den glade besked, om at de har fået de indsamlede penge fra DR’s navnkundige hilsen- og ønskeprogram ’Giro 413’. Det er en udsendelse, som for øvrigt næste år selv har noget af fejre, nemlig en 80-års fødselsdag.

Ole Tøpholm er vært for ‘Giro 413’. (Foto: Ole Tøpholm)

 

I år er der 269.000 kroner på vej fra “Giro 413” til ti projekter i Danmark og Grønland, som kommer til at give helt særlige oplevelser til udsatte børn og unge. Oplevelserne kommer for eksempel i form af sommerlejre, aktivitetsværksteder, ture, skak-fællesskaber og trylleworkshops for blot nævne nogle af de projekter, der i år får penge fra landets måske mest festlige girokonto.

I en tid, hvor det efterhånden er blevet dyrt og svært at sende et brev, benytter en del i stedet “Giro 413” til at sende deres hilsner og feriepostkort på – eller som en måde at give en gave til fødselaren, der alligevel har alt.

Otto Leisner
Med årets uddeling er der nu blevet indsamlet og fordelt knap 30,3 millioner kroner fra “Giro 413”, siden forfatteren og journalisten Karl Bjarnhof (1898-1980) som den første kunne byde velkommen til “Lytternes ønskeprogram på grammofon” i 1946. Udsendelsen hed noget andet i starten, indtil radio- og tv-manden, hele Danmarks Otto Leisner omdøbte programmet til det nuværende navn tilbage i 1951.

“Giro 413” har de seneste to år haft Ole Tøpholm som vært, og udsendelsen bliver sendt på P5 mellem klokken 12.15 og 14 om søndagen – helt, som det har været traditionen for ønskekoncerten gennem langt de fleste af de snart 80 år.

Magiske øjeblikke og skak
Årets største enkeltbeløb fra “Giro 413”  – 50.000 kroner  – går til Foreningen Magiske Øjeblikke, der skaber særlige oplevelser i form af trylleworkshops for børn og unge med handicap på bosteder i Storkøbenhavn.

I år får grønlandske børn og unge i den østgrønlandske by Tasilaq også glæde af “Giro 413”-pengene, idet der går 35.000 kroner til aktivitetsbaserede værksteder i Sommerskole Tasilaq, ligesom Kirkernes Sociale Arbejde i Struer får 35.000 kroner til en sommerlejr for 25-30 sårbare og udsatte børn og deres forældre. Blandt modtagerne af større beløb er også Dansk Skoleskak, der modtager 30.000 kroner til at styrke trivslen på skoler på Lolland, Falster og Møn. Trivslen skal styrkes ved at skabe skak-fællesskaber og skak-undervisning blandt børn og unge med diagnoser og indlæringsvanskeligheder.

Åbent for ansøgninger
Formanden for Giro 413’s fordelingsudvalg er redaktionschef for DR Musik Ralf Richardt Strøbech, og han har udvalgt årets modtagere i samarbejde med ’Giro 413’-vært Ole Tøpholm, Daniel Wolfram, der laver regnskabet for “Giro 413”, samt en repræsentant for Socialstyrelsen, Marcus Gerlach.

Modtagerne er valgt blandt de foreninger og projekter, som søgte om penge, da der var åbent for ansøgninger i december 2024 og januar 2025 via “Giro 413″s hjemmeside.

“Igen i år har det æret en stor fornøjelse at være med til at uddele pengene. Først har lytterne kunnet glæde sig over at få en hilsen og få et musikønske opfyldt i radioen, og nu er de indsamlede kroner så virkelig med til at glæde og gøre en forskel for udsatte børn og unge. De får helt særlige oplevelser i form af aktiviteter og lejrophold, som de formentlig ikke ville være kommet på ellers – takket være lytternes bidrag,” siger Ralf Richardt Strøbech.

Sender hilsener som feriepostkort
Vært Ole Tøpholm oplever, at programmet er en social begivenhed for mange og en udsendelse, der er et stærkt fællesskab om.

Hvor det tilbage i tiden blev samlet penge ind i et par nylonstrømper, en bøllehat eller en hyttesko, der gik rundt til en konfirmation eller rund fødselsdag, er indsamlingerne efterhånden blevet mere individuelle. Og beløbene bliver typisk indbetalt på Mobilepay, oplever han.

“De færreste har småpenge på sig under en fest, og derfor er der blevet længere mellem den slags indsamlinger. I en tid, hvor det efterhånden er blevet dyrt og svært at sende et ’gammeldags’ brev, benytter en del i stedet “Giro 413″ til at sende deres hilsner og feriepostkort på – eller som en måde at give en gave til fødselaren, der alligevel har alt,” beretter Ole Tøpholm.

Et godt formål
Helt generelt oplever han, at programmets lyttere godt kan lide traditionen med at sende hilsner til hinanden i radioen – samtidig med at de støtter et godt formål.

“Vi ser også, at der er flere lyttere, der sender faste bidrag. Nogle gør det en gang om måneden eller i kvartalet, mens andre gør det i en form for lytteklubber, hvor de så måske får en god frokost eller sidder på værtshus med andre, mens de hører programmet,” siger Ole Tøpholm.

Ved premieren i 1946 blev “Lytternes ønskeprogram på grammofon”, programmets første navn,  sendt på P1, og siden da har det været sendt på P2, P3 og P4, inden udsendelsen for godt 10 år siden flyttede fast ind på P5 søndag over middag.

Lytterne er med
For øvrigt er “Giro 413” også en af de udsendelser, der i den kommende tid også har en særligt passioneret lytter med som gæst. Tidligere på måneden fyldte DR 100 år, og i den anledning har DR inviteret 100 danskere med som gæst i deres yndlingsprogrammer.

“Helt konkret betyder det, at jeg får besøg af en lytter fra Tølløse, der vil assistere mig med at læse hilsnerne op i udsendelsen søndag 15. juni, og det bliver også en god anledning til at tale om, hvad udsendelsen betyder og har betydet for trofaste lyttere gennem nu snart 80 år, siger Ole Tøpholm.

Han er klar til at sende nye hilsner og opfylde flere pladeønsker allerede på søndag klokken 12.15 på P5 og DR LYD.

Seneste artikler

Bornholmerne vil ud i naturen

NATUR: Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt.   Når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkrops

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 6. maj – solen står op kl. 05.10 og går ned kl. 20.44. Dagen er tiltaget med otte timer og 26 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig onsdag.  Vejret på Bornholm i dag: Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen en overgang skyet og måske

Læs mere »

Masser af militær på Bornholm

FORSVAR: Militærøvelsen Baltic Shield 2026 betyder, at der vil være ekstraordinær militær tilstedeværelse på og omkring Bornholm i dagene fra 8. til 14. maj. Politiet vil komme med løbende information om aktiviteterne i perioden.   I dagene fra 8. til 14. maj vil bornholmerne kunne opleve stor militær tilstedeværelse på

Læs mere »

Du vil måske også synes om

Flåter i fremmarch: Nu er risikoen størst for hunde

KÆLEDYR: Flåter er ikke længere kun et sommerproblem. Mildere vintre og længere varme perioder har forlænget flåtsæsonen markant i Danmark – og dermed også risikoen for alvorlige sygdomme hos især hunde. Netop nu begynder højsæsonen for flåter, og kæledyrsejere bør derfor være ekstra opmærksomme. Flåter er typisk mest aktive fra

Læs mere »

For lange ventetider til hudlæger

SUNDHED: 500.000 danskere med hudsygdomme bliver overset: Lang ventetid, mistrivsel og tabt arbejdskraft kræver politisk handling   Tusindvis af danskere med en hudsygdom venter i årevis på at få en tilfredsstillende behandling eller bare på at få stillet en diagnose, og 76 pct. af de 500.000 danskere med en hudsygdom

Læs mere »

Ny guide advarer forældre om farer på digitale platforme

SoMe: Medierådet lancerer Platformsguiden: En guide til forældre om de mest populære spilplatforme og sociale medier blandt børn og unge. Otte nye ikoner tydeliggør udfordringer og risici. Børn og unge bruger i dag et hav af forskellige digitale platforme. De gamer, chatter, bruger generativ AI og scroller sig vej gennem

Læs mere »