Rådgiver valgt til nyt kulturhus

KOMMUNALT: Bornholms Regionskommune har valgt rådgiver til nyt kulturhus i Dams Gård

Nu tages næste skridt i udviklingen af Dams Gård i Rønne. Bornholms Regionskommune har valgt den unge tegnestue “A Part of Sum” til at udarbejde et visionsoplæg for, hvordan den historiske bygning kan omdannes til et åbent og levende multifunktionelt kulturhus for hele øen.

Politikerne gav grønt lys til arbejdet i efteråret, og nu går processen i gang. Visionen skal vise, hvordan Dams Gård kan blive et samlingspunkt for børn, unge, familier, foreninger og kulturaktører – med plads til både hverdagsliv, kreative fællesskaber og nye initiativer.

Arbejdet bygger på den inddragelse, der allerede er gennemført med unge og lokale aktører.

Samtidig skal visionen tage afsæt i at bevare og genbruge mest muligt af den eksisterende bygning og tænke bæredygtighed ind som en naturlig del af husets identitet.

Ung tegnestue med stærk profil
“A Part of Sum” er en yngre, visionær tegnestue, der arbejder med transformation, fællesskaber og bæredygtige løsninger som afsæt for arkitektur. Tegnestuen er kendt for at udvikle stærke fortællinger og helhedsorienterede greb, hvor bygninger, byrum og brugere tænkes sammen.

Med fokus på genbrug, lokale materialer og social bæredygtighed matcher tegnestuen ambitionen om at skabe et åbent og inkluderende kulturhus i Dams Gård.

Fra visionsoplæg til realisering
Visionsoplægget skal være færdigt i begyndelsen af maj og behandles politisk før sommerferien 2026. Herefter vil det danne grundlag for den videre udvikling og fondsansøgninger.

Målet er klart: At skabe et åbent, inviterende og bæredygtigt kulturhus i hjertet af Rønne – til glæde for både nuværende og kommende generationer.

 

Du vil måske også synes om

Fodbold er en dejlig sport, men…

I morgen aften kl. 21 dansk tid, vil rigtig mange mennesker i Danmark se med, når Spanien skal møde Argentina i finalen i fodbold-VM. Finalen skal spilles i New York New Jersey Stadium – en bane jeg ikke kender og ikke havde hørt om, før det indeværende VM. USA er

Læs mere »

Stor eftersøgning: Syv-årig pige forsvandt på stranden

  POLITI: Det skabte naturligvis stor uro og nervøsitet for to tyske turister, som torsdag pludselig ikke kunne finde deres syv-årige datter på Dueodde Strand. Der blev iværksat eftersøgning med politibåd og Søværnets redningshelikopter. Pigen blev heldigvis fundet i god behold af sine forældre to kilometer længere oppe ad stranden.

Læs mere »

Morbærfestival på Listedgård

Gastronomi: Så er der noget at komme efter på Listedgård, når der inviteres til morbærfestival med musik, gastronomi og fortællinger for hele familien.   Lørdag 8. august fra kl. 14 til 18 inviterer Dansk Morbærforening, Listedgård og Melstedgård til stor Morbærfestival på Listedgård. Og der er gratis adgang. Festivalen åbnes

Læs mere »