Puslespil blev sommerens hit

Sissel Thuesen Jensen har solgt næsten alle sine puslespil i butikken “Mollys” i Svaneke

Sissel har næsten udsolgt af puslespil, der har været årets sommerhit. (Foto: Torben Ager)

 

Der har været godt besøg på Bornholm i denne sommer. Alle byer har haft travlt med at håndtere de mange turister, der i år kastede deres kærlighed på Bornholm og af helt forklarlige årsager valgte Spanien, Portugal og Grækenland fra.

Det er kommet forretningerne til gode her på øen, og hos “Mollys” i Svaneke melder indehaver Sissel Thuesen Jensen om et fordoblet salg i juli i forhold til sidste år.

“Det har vi naturligvis været glade for, og det er mit indtryk, at det gælder for andre af øens forretninger også”, siger Sissel.

Hendes butik i Nansensgade er i forvejen meget populær blandt fastboende og turister med dens store indhold af – ja, det skal man opleve selv, men engelske krus, trækasser fra Cornwall, ekspressomaskiner, plaider – nej, butikken er en oplevelse af produkter, man må selv gå indenfor.

Men i år der det nu noget helt andet, der har været rift om, fortæller Sissel.

“Vi købte et stort antal puslespil før sommer, og jeg skal love for, at de har fået ben at gå på”, fortæller hun. Men det kommer ikke bag på hende:

“Bornholm har jo været rigtig mange familiers feriemål i år, og at sidde rundt om et spændende puslespil er jo en aktivitet, der kan samle unge om ældre omkring spisebordet” siger hun.

Sissels puslespil har enten 1.000 eller 500 brikker – og motiverne er smukke og farverige.

“ja, de er gået som varmt brød – også i vores butik i Snogebæk, så det har været en rigtig pusle-sommer”, siger Sissel med et stort smil.

 

Du vil måske også synes om

1.000 løber med i Höst Open

ORIENTERINGSLØB: Höst Open løbes over tre dage i Åkirkeby, Vestermarie Plantage, Almindingen og på Hammeren   Når startskuddet lyder til den 36. udgave af orienteringsløbet Bornholm Höst-Open i weekenden 23.-25. oktober, bliver det med et imponerende og mangfoldigt felt. Knapt tusind deltagere fra seks nationer vil skabe masser af liv

Læs mere »

Mormormad? Hvad med “Børnebørnmad?”

Jeg tror, at især brødrene Price har været eksponenter for udtrykket “Mormormad” – selv om det egentligt var brødrenes far, John Price, der var den berømte gastronom (og skuespiller) i den familie, der også udgjordes af skuespiller og senere chef for TV-teatret, Birgitte Price. Skuespiller, sceneinstruktør og gastronom John Price

Læs mere »

Julehjælp i Rønne og i Nexø

JULEHJÆLP: Rønne Vineyard og Rotary i Nexø uddeler julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm.   Af Lene Dam Jørgensen Julen er for mange familier den tid på året, der giver økonomiske bekymringer for flere børnefamilier. Kirken Rønne Vineyard og Rotary i Nexø giver julehjælp til udsatte børnefamilier på Bornholm, så

Læs mere »