Puk Damsgård besøger Dams Boghandel

Torsdag 12. november mellem kl. 14 og 14.30 vil der være mulighed for at møde journalist og forfatter Puk Damsgård i William Dams Boghandel i Rønne.

William Dams Boghandel i Rønne – får besøg af Puk Damsgård.

 

Puk Damsgård kigger forbi boghandlen i anledning af, at hun 9. november udkommer med sin nye bog “Arabica”.  Til arrangementet vil der være mulighed for at hilse på Puk Damsgård, og hun vil derudover også signere sin nye bog.

“Vi opfordrer alle kunder til at huske at holde afstand og huske mundbindet”, lyder det fra boghandlen.

Om bogen Arabica

Puk Damsgård, kendt som Mellemøsten-korrespondent og forfatter, blev under sin første rejse til det krigshærgede Yemen ven med den oprørske Shifa. Shifa er kvindelig læge, lakerer sine negle blå og planlægger en hemmelig flugt. 

(Artiklen fortsættes under billedet)

Puk Damsgård – til Bornholm. (Foto: Klaus Holsten)

 

Venskabet med Shifa bringer Damsgård ud på en færd fra Kairo mod Yemen. En færd, der indebærer 4.800 sømil med et containerskib og 3.600 kilometer på tværs af Yemen i bil.
Med sig har Damsgård dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition i 1700-tallet, hvor fem mænd drog afsted på opdagelsesrejse til Yemen – dengang kaldet Det lykkelige Arabien. 

Også i Svanekegaarden

Arabica er Damsgårds historie om at drage på eventyr gennem det Mellemøsten, hun har levet i i et årti, om at overgive sig til tilfældet, knytte bånd på tværs af frontlinjer, og om at være grænsegænger i sit eget liv. 

Puk Damsgård arbejder som korrespondent fra Mellemøsten, og så er hun forfatteren bag “Den sorte kat i Mosul”, “Ulvehjerter”, “De renes land” og “Ser du månen, Daniel” .

Puk Damsgård er også på besøg i Svanekegaarden senere samme dag, hvor hun ved hele to arrangementer vil fortælle om sin nye bog m.m.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »