Promenadekiosken i Sandvig får nye ejere

Parret bag det populære, bornholmske jomfrukaffe brand, Baltic Roast, overtager Promenadekiosken i Sandvig fra 1. januar 2023.

Claus Schiko – den bornholmske kaffemand har overtaget Promenadekiosken i Sandvig sammen med hustruen Mette Ambiørn. Sammen driver de også kaffefirmaet Baltic Roast (Foto: Torben Ager)

 

ERHVERVSNYT: Efter lanceringen af kaffemærket Baltic Roast i forsommeren 2022 og den succes, som den nystartede iværksætter-virksomhed oplevede i sommeren 2022, er købet af Promenadekiosken en naturlig forlængelse af Baltic Roast-eventyret.

Ved købet skifter Promenadekiosken navn og vil fremover hedde ”Sandlinien”, fortæller de nye ejere Mette Ambiørn og Claus Schiko.

De nye ejere er begge født og opvokset på øen. Iværksætterparret har tidligere boet i Panama og har rejst rundt i Latinamerika for at smage på lokale kaffer og besøge små lokale kaffebarer.

Senest har parret boet i Holland, hvor kaffepassionen for alvor fik tændt for iværksætterdrømmen – dét, der blev til Baltic Roast – og nu altså det nye sted i Sandvig, ”Sandlinien”.

 Ikke kun en kaffebar

Den smagfulde jomfrukaffe fra Baltic Roast vil naturligvis være i kopperne hos ”Sandlinien”. Men Sandlinien bliver mere end en kaffebar: Det nye ”Sandlinien” bliver en moderne, hyggelig strandcafé og ishus for både bornholmere og turister.

Lige nu er Mette og Claus ved at udvikle en helt ny menu og stil for Sandlinien, som bliver klar til forårsåbningen. Med ”Sandlinien” vil der være et øget fokus på smagsoplevelser og kvalitet generelt.

 ”Vi glæder os til at byde bornholmere og turister velkomne til foråret 2023, hvor vi åbner vort nye sted,” siger Claus Schiko, der oprindeligt er født og opvokset i Allinge:

Kender de lokale

”Vi har i øvrigt stået på Sandvig Marked hver tirsdag i hele sæsonen og har fået rigtig god feedback på vores kaffe. De mange gode samtaler har gjort, at vi føler, at vi kender de lokale godt – og nu glæder vi os til at fortsætte de gode stunder i eget hus”.

Indtil det nye, spændende sted åbner i Sandvig, kan man smage på parrets skønne kaffe.

På www.balticroast.com kan man købe alle Baltic Roast kafferne. Baltic Roast sender til hele Danmark, men der er også mulighed for at hente købte kaffer hos Baltic Roast på Søndre Lyngvej 10 i Klemensker. Se i øvrigt mere på Promenadekiosken på Facebook og på www.balticroast.com

Du vil måske også synes om

Ny forskning: Dressurheste har større risiko for skader

HESTE: Et svensk studie af mere end 15.000 varmblodsheste viser markante forskelle på sundheden hos dressur- og springheste. Dressurhestene havde en højere risiko for diagnoser i bevægeapparatet end springhestene.  Halthed og andre problemer i bevægeapparatet er blandt de hyppigste sundhedsproblemer hos rideheste. Nu har forskere ved Sveriges Kantbruksuniversitet, SLU, for

Læs mere »

Kø i Kastrup: Kom i rigtig god tid…

FLYREJSER: Der er ekstraordinært pres på sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i øjeblikket, og det betyder massive køer i myldretiden. Mange rejsende har af den grund måttet vinke farvel til deres fly i den seneste uge. Årsagen til den ekstra travlhed i sikkerhedskontrollen er, at lufthavnen har indført supplerende sikkerhedstjek efter

Læs mere »

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »