Professionelt fællesskab med kunsthåndværkere

Er du udøvende kunsthåndværker på Bornholm, og er du interesseret i at blive en del af et stærkt, professionelt fællesskab med andre kunsthåndværkere? Så kom til informationsmøde og hør om ansøgning og optagelsesprocedure i foreningen Arts and Crafts Association Bornholm.
Vil du være med i et professionelt kunstnerisk fællesskab?

Arts and Crafts Association Bornholm  blev dannet af tre kunsthåndværkere i 2002, og har i dag 70 medlemmer. Hvert efterår er der mulighed for at søge optagelse i foreningen, og det er nu atter ved at være tid til at forberede ansøgninger. Derfor har ACAB i år som et nyt tiltag valgt at invitere til informationsmøde, hvor interesserede kan møde medlemmer af bestyrelsen og høre mere om, hvad fordelene ved at være medlem er samt få information om ansøgningskriterier og optagelsesprocedure.

Formand for ACAB, Maja Frendrup, siger:

“Vi vil gerne give f.eks. nyuddannede kunsthåndværkere det bedst mulige grundlag for at vurdere om de vil søge ind i foreningen i år, eller om de måske vil vente et år eller to, og give alle ansøgere mulighed for at stille spørgsmål og få nogle gode råd i forhold til, hvad de skal lægge vægt på i en ansøgning”.

Informationsmødet holdes tirsdag 15. september fra kl. 17 til 19 i caféen på Grønbechs Gård i Hasle. Alle interesserede er velkomne til at møde op.

De tre i bedømmelsesudvalget

ACAB er en censureret forening, hvor hver enkel kunsthåndværker bliver godkendt af et eksternt bedømmelsesudvalg inden optagelse. Denne procedure er med til at sikre den høje standard, der sammen med den brede mangfoldighed, er kendetegnende for ACAB.
Bedømmelsesudvalget består af tre personer med den faglige viden og kompetencer, som er nødvendige for at vurdere om ansøgere lever op til foreningens adgangskriterier. Juryen består af Lars Kærulf Møller, direktør for Bornholms Kunstmuseum indtil 1. september 2020, Susanne Jøker Johnsen, glasformgiver og udstillingsleder samt Ole Jensen, designer.

Lars Kærulf Møller og Susanne Jøker Johnsen har begge siddet i udvalget i en årrække. Ole Jensen er i år med som nyt medlem og erstatter Bodil Busk Laursen, tidligere direktør for Kunstindustrimuseet/Designmuseum Danmark, der trådte ud af udvalget i foråret. Ansøgningsfristen er fredag 2. oktober kl. 12.00.

Du vil måske også synes om

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »