Postkasser fra Bornholm sat på auktion

DANMARKS INDSAMLING: Ikoniske og originale røde postkasser fra Svaneke Torv og Gudhjem sælges på auktion frem til lørdag 31. januar på Lauritz.com til fordel for årets Danmarks Indsamling.

Røde postkasser – her fra Store Torv i Rønne – fra Svaneke er sat på auktion. (Foto: Finn Edvard)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Der kan frem til lørdag 31. januar bydes på klassiske og historiske røde postkasser fra Svaneke Torv og Gudhjem på auktion på Lauritz.com. Det er røde postkasser, der vidner om ø-liv, sommerstemning og dansk kystkultur i datidens Bornholm.

Vores fælles historie
Auktionen rummer både omkring 100 klassiske originale røde postkasser, de sidste postkasser fra over 50 kommuner, postkasser fra særlige historiske adresser og en række kunstnerisk transformerede postkasser, der gør den traditionsrige genstand til samtidskunst og samlerobjekt.

De røde postkasser er en del af vores fælles historie. De har båret kærlighedsbreve, afskeder, julekort, postkort og hverdagens små ord ud i verden. Nu kan de være med til at gøre en forskel på en helt ny måde – til fordel for Danmarks Indsamling,” siger Thomas Djurhuus Friberg fra Lauritz.com.

Postkasser med historie
Auktionen rummer også en særlig kategori af postkasser, som danske kunstnere har gjort til rene kunstværker. Nostalgi, design og fortælling samles i en genstand i hjemmet, som samtidig støtter et godt formål.

Kunstneren Jes Brinch har malet “Nostalgi-postkasse” til årets Danmarks Indsamling. Den fortæller historien om det danske postvæsen gennem tiden – helt fra kuglepost og jernbanepost til e-mail og droner. Et værk med humor og futuristisk nostalgi, hvor fortid og fremtid mødes på en ikonisk genstand, lyder det fra Lauritz.com.

Håndskrevne breve
Billedkunstneren Søren Dahlgaard har lavet en “Kunstpostkasse” med mere end hundrede kunstfrimærker, der er fremstillet på Post Danmarks oprindelige frimærkemaskiner i samarbejde med artstamp.dk. Værket trækker tråde til mail art-traditionen og har desuden en gevinst til den kommende ejer i form af en særlig goodiebag

Mille Kalsmose, der ligeledes er billedkunstner  har fremstillet et kunstværk med titlen “Collected Memory – Et levende arkiv”. Håndskrevne breve følger med, når den kommende ejer køber den dekorerede postkasse – og den nye ejer inviteres også til selv at fortsætte fortællingen.

Et godt formål
Auktionen holdes i tæt tilknytning til årets Danmarks Indsamling, og alle indtægter går direkte til formålet. Postkasserne kan bydes på online via Lauritz.com frem til lørdag 31. januar.

Interesserede kan se hele udvalget af postkasser og støtte årets Danmarks Indsamling på Lauritz.com.

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 10. august. Solen står op klokken 05.24 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med 2 timer og 2 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet og omkring middag kommer der regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen

Læs mere »