Populært magasin til hele Danmarks Bornholm

TURISME: Destination Bornholm er klar til at dele det bedste og nyeste fra øen. Hele 172 sider skal inspirere øens gæster både før og under opholdet på Bornholm.

Det nye magasin. (Foto: Semko Balcerski)

 

De er glade hos Destination Bornholm. Det lækre og omfangsrige magasin, som lyder navnet og genkendeligheden ’Destination Bornholm’, er netop landet frisk fra trykken. Magasinet byder på 172 sider fyldt med inspiration, attraktioner, vandreguides, kunsthåndværk, opskrifter, personlige historier og meget, meget mere. Naturligvis både på dansk, engelsk og tysk.

På tankstationer
Årets magasin bliver distribueret på øen i disse dage. Oplaget er på 100.000 eksemplarer og bliver fordelt med 50 pct.  på øen og 50 pct. udenøs. 30.000 af Politikens læsere modtager kataloget sammen med deres avis onsdag 27. marts. Derudover bliver kataloget synligt på landets turistbureauer og tankstationer. Der er fra Destination Bornholms side en forventning og et håb om, at magasinet bliver en medvirkende årsag til at tage turen til øen i Østersøen.

Taget godt imod
Magasinet blev udgivet for første gang sidste år og er blevet taget rigtig godt imod af både øens gæster og det bornholmske turisterhverv.

Projektansvarlig for magasinet Kristina Lindberg fra Destination Bornholm fortæller: ”Vi fik fået rigtig mange positive tilkendegivelser på vores nye magasin sidste år. Vi har lagt os i selen for at gøre det endnu bedre i år, og det synes vi i den grad er lykkedes.”

En kæmpe tak
Kataloget er blevet til i samarbejde med Magasinet Bornholm. Fra Destination Bornholm lyder der en kæmpestor tak for godt samarbejde til Magasinet Bornholm samt de mange annoncører, der har valgt at sikre sig synlighed i publikationen via såkaldte “editorials”, som er redaktionelle annoncer.

Destination Bornholm glæder sig meget til at vise det nye katalog til øens gæster, det bornholmske turisterhverv og alle øvrige bornholmere. Bornholm har så meget at byde på for både gæster og herboende.

Magasinet findes naturligvis også i en digital udgave: www.bornholm.info/kataloget-destination-bornholm

Du vil måske også synes om

Kold vinter præger regnskab

ERHVERV: Bornholms Brandforsikring kommer ud af første halvår 2026 med et positivt resultat efter skat på 10,6 mio. kr.   Halvåret har været præget af en hård vinter, flere skader og stigende omkostninger til skadeudbedring. Til gengæld fortsætter kundetilgangen Til Bornholms Brandforsikring, omkostningerne er fortsat under den strategiske målsætning, og

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »