Populært halvmaraton er aflyst

Arrangørerne, Sparta Atletik & Løb og Dansk Atletik, ser sig nødsaget til at aflyse årets halvmaraton i København søndag 13. september på grund af den alvorlige situation med Covid-19, men også på grund af manglende retningslinjer for større arrangementer i resten af året.

Det populære halvmaraton i København med mange bornholmske deltagere er aflyst. (Foto: Sparta)

 

Aflysningen af det københavnske halvmarathon kommer kort tid efter, hvor der havde været mindre end tre måneder til, at tusindvis af løbere fra hele verden skulle være stillet til start på Øster Allé i København. Heraf mange bornholmske løbere. I det hele taget har det været en stor aflysning for Sparta i år. Også de nærmest gigantiske arrangementer som DHL Stafetten og Copenhagen Maraton er blevet aflyst.

“Sidste år var et helt fantastisk år for alle, som deltog og vi ved, at aflysningen vil skuffe rigtig mange løbere. Men vi tror ikke på, at det vil være muligt, eller forsvarligt, at sende 25.000 løbere ud i hjertet af København i år,”udtaler administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.

Aflysningen af årets event står i skærende kontrast til 2019, som var et rekordsættende år. Geoffrey Kamworor brød løbemuren og satte verdensrekord i tiden 58 minutter og et sekund, men det var også året, hvor arrangørerne for første gang kunne melde udsolgt, og dermed bød 25.000 deltagere, og endnu flere tilskuere, velkommen i København. Og med de to rekorder i sportstasken, så pegede pilen mod endnu et udsolgt event, inden arrangørerne måtte trække stikket.

“Efter sidste år har den internationale løbescene virkelig fået øjnene op for vores event, og i år var 42 procent af alle tilmeldte fra udlandet, og mange ved ikke, hvordan de står i forhold til transport og overnatning med de nuværende regler. Vi, og deltagerne, kan ikke vente til efter sommerferien på de nye retningslinjer for større arrangementer fra efter august. Derfor ser vi os nødsaget til at aflyse verdens hurtigste halvmaraton, som ellers hvert år tiltrækker tusindvis af turister til København,” lyder det fra Dorte Vibjerg.

Alle betalende halvmaratondeltagere vil blive tilbudt at overflytte deres tilmelding til næste års Copenhagen Half Marathon, som allerede er planlagt til 19. september 2021, eller de kan vælge at få refunderet det fulde deltagergebyr.

”Vi håber selvfølgelig, at mange af vores deltagere vil støtte op om os og vil løbe halvmaraton i København til næste år, hvor vi vender stærkt tilbage,” afslutter Dorte Vibjerg.

Arrangørerne lukker op for tilmelding til Copenhagen half Marathon 2021 den 1. december i år.

 

Du vil måske også synes om

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »

Kanonsejr på 11-1 til U16-drengene

FODBOLD: Elite Bornholms U16-drenge leverede en imponerende præstation, da holdet satte sig tungt på kampen fra første fløjt og endte med en overbevisende 11-1-sejr. Uafgjort til U14-drengene og flot sejr på udebane til U16-pigerne.   Elite Bornholms U16-drenge var mildest talt klar fra start på stadion hjemme i Rønne, og

Læs mere »