Politirapporten 2. juni 2020

Høj musik i Rønne
Lørdag kl. 00.25 kunne en patrulje høre høj musik fra en lejlighed på Lille Torv i Rønne, hvor døre og vinduer stod åbne. Beboeren blev bedt om at dæmpe musikken af hensyn til naboerne.

Samme aften var den gal i Møllegade i Rønne, hvor der også blev spillet høj musik for åbne vinduer. De blev lukket efter et besøg af patruljen.

Fire fik klip i kortet
Fredag formiddag holdt fartkontrollen (ATK-bilen) på Pederskervejen ved Sydbornholms Privatskole, hvor hastighedsgrænsen er 40 km/t. 11 bilister kørte for stærkt og heraf står fire til klip i kortet og en til betinget frakendelse af kørekortet for en hastighed på 72 km/t.

Påkørsel i Rønne
Fredag mellem kl. 12.00 og kl. 12.30 er en bil parkeret i Almegade i Rønne blevet påkørt af en ukendt rød bil. Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der kender til sagen.

Endte på taget
Mandag kl. 03.08 endte en 19-årig bilist på taget i grøften på Sdr. Landevej ved Lufthavnen efter at have undveget et rådyr. Bilisten slap uskadt, men blev kørt til hospitalet til kontrol.

Spirituskørsel
Mandag kl. 19.45 blev en 27-årig mand standset i bil på Rønnevej. Manden var påvirket af spiritus og i øvrigt frakendt førerretten for også tidligere at have kørt spirituspåvirket.

Du vil måske også synes om

Racerkørsel på mark blev stoppet af politiet

POLITI: Sent onsdag aften var politiet til stede på en adresse på Segenvej uden for Rønne, hvor en 18-årig mand kørte markræs, som på grund af støj og larm var til gene for de omkringboende. Den 18-årige stoppede sin racerkørsel, da politiet mødte op.

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »

Alt for stærkt: 24-årig kørte 116 km/t

POLITI: En 24-årig kvinde fra Rønne blev fredag aften standset i bil uden for Rønne, hvor hun fik en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet, efter at hun blev sigtet for at køre 116 km/t, hvor 80 km/t er tilladt. Derudover skal hun betale et bidrag på

Læs mere »