Politiet vil have styr på bilisterne

ATK bil  – politiet vil have bilisterne til at overholde færdselsreglerne på Bornholm – også de for høje hastigheder skal der styr på. (Foto: Torben Ager)

 

POLITI: I de kommende uger har politiet særligt fokus på uopmærksomhed i trafikken. I den forbindelse blev tre personer i løbet af onsdagen sigtet for at bruge håndholdt telefon, mens de kørte bil forskellige steder i Rønne. Der var en 26-årig kvinde fra Rønne, en 38-årig mand fra Sydals samt en 42-årig mand fra Aakirkeby.

Onsdag morgen var ATK-bilen til stede på Stavsdalvej i Østerlars, hvor 10 biler i løbet af halvanden time blev målt til at køre for hurtigt. Den højeste måling var 72 km/t i en 50 km/t-zone, og to af bilisterne får et klip i kørekortet.

Efterfølgende kørte ATK-bilen videre til Møllegade i Rønne, hvor én bil blev målt til at køre 50 km/t i en 40 km/t-zone. Sidst på formiddagen lagde ATK-bilen vejen forbi Store Torvegade i Rønne, hvor ingen biler blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.

Torsdag aften blev en 19-årig kvinde fra Vestermarie stoppet og sigtet for at køre for hurtigt på Stavelund ud for Rønne. Kvinden fik et klip i kørekortet.

Seneste artikler

Fik du læst?

Ny på toppost på Bornholm

KOMMUNALT: Kommunalbestyrelsen har på dens møde torsdag aften godkendt ansættelsen af Lisbeth Røgind som ny direktør i Bornholms Regionskommune. Hun kommer til at have ansvaret

Læs mere »

Søndagens gudstjenester

OVERBLIK: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over gudstjenesterne søndag 1. december  Aa Kirke 10.30: Fællesgudstjeneste ved sognepræst Louise Christina Howard. transmitteres live af TV2 Bornholm. 17: Julen

Læs mere »