Politiet havde en travl dag med bødeblokken

POLITI: En 66-årig mand fra Allinge, en 51-årig kvinde fra Tejn og en 50-årig mand fra Rønne fik torsdag hver en bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i henholdsvis Gudhjem og i Rønne. Derudover skal de betale et bidrag på 500 kr. til Offerfonden.

En 63-årig kvinde fik en bøde på 1.500 kr. for at køre uden sikkerhedssele i Nexø.

Derudover fik to bilister, en 33-årig kvinde fra Rønne og en 42-årig mand fra Svaneke, hver en bøde på 3.000 kr. samt et klip i kørekortet for at køre for hurtigt i en 50 km/t-zone i Rønne. De skal derudover betale 500 kr. til Offerfonden.

Mange fartbilister
Politiets ATK-bil foretog torsdag hastighedsmålinger på Torneværksvej i Rønne. Her blev tre biler målt til at køre for hurtigt i en 40 km/t-zone. Den højeste hastighed blev målt til 55 km/t.

Derudover blev der målt hastighed på Rønnevej i Allinge, hvor 14 biler blev målt til at køre for hurtigt. Her blev den højeste hastighed målt til 73 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Du vil måske også synes om

For høj fart: Bøderegn i Svaneke

  POLITI: Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedskontrol på Søndergade i Svaneke, hvor hele 28 bilister blev taget i at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t.  To af bilisterne får et klip i kørekortet.

Læs mere »

19-årig bilist i solouheld

POLITI: Mandag eftermiddag skete et solofærdselsuheld, hvor en 19-årig mand fra Vestermarie havde påkørt et helleanlæg på Vestermarievej uden for Rønne. Der var sket betydelige materielle skader, men ingen personer var kommet til skade ved uheldet. Den 19-årige blev sigtet for ikke at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed i trafikken.  

Læs mere »

El-løbehjul med topfart på 84 km/t

POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø. Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre

Læs mere »