MILJØ: Drikkevand er et af de helt store emner i valgkampen, fordi vores rene drikkevand er truet af pesticider og nitrat. Begge dele stammer fra landbruget. Der er fundet pesticidrester i 52 procent af de aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt i Bornholm Kommune de seneste fem år.
44 procent af hele Danmarks areal bliver sprøjtet med pesticider. Hver mark bliver i gennemsnit sprøjtet 3,6 gange om året. Det viser en rapport fra Miljøstyrelsen.
Ifølge rapporten bliver 98 procent af alle konventionelt dyrkede marker hvert år sprøjtet med pesticider. Men der findes ingen opgørelse over, hvor i landet der bliver sprøjtet mest. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening opgjort, hvor stor en del af hver enkelt kommune der er dækket af konventionelt landbrug.
Over halvdelen bliver sprøjtet
Bornholm er en af de kommuner, hvor mere end halvdelen af arealet bliver sprøjtet. 55,7 procent af kommunens areal sprøjtes hvert år med pesticider.
Det er pesticider, der risikerer at sive ned og forurene fremtidens drikkevand.
”Vi bliver nødt til at forbyde sprøjtegift i de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. Det er den bedste måde at sikre, at vores børn og børnebørn også fremover kan drikke rent vand fra hanen,” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Halvdelen er forurenet
Allerede i dag er halvdelen af drikkevandsboringerne i kommunen forurenet. Der er fundet pesticidrester i 52 procent af de aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt i Bornholm Kommune de seneste fem år.
I perioden 16/3-2021 til 16/3-2026 har vandværkerne undersøgt 78 aktive drikkevandsboringer i kommunen. Her var der fund af pesticidrester i 41 boringer – heraf 1 over grænseværdien.
Stigende fokus på nitrat
Udover pesticider er nitrat også en stor trussel mod drikkevandet. Nyere dansk forskning viser, at høje mængder nitrat i drikkevandet øger risikoen for tarmkræft.
Sidste år tog Aalborg Byråd konsekvensen og besluttede, at Aalborg Forsyning – som det første sted i landet – skulle rense drikkevandet for nitrat. Prisen bliver 645 millioner kroner, og i første omgang lander regningen hos forbrugerne. En gennemsnitlig husstand, der får sit vand fra Aalborg Forsyning, kan forvente en ekstraregning på cirka 1.000 kroner om året. De næste 10 år.
Nitrat stammer fra gødning, og særligt kunstgødning har et højt indhold af nitrat.
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at man laver grundvandsparker på de sårbare grundvandsområder, hvor fremtidens drikkevand dannes. Her kan være natur, vedvarende energi eller økologisk landbrug, som hverken bruger kemiske pesticider eller kunstgødning. På den måde vil grundvandsparker også løse en stor del af udfordringen med nitrat.
