Parisisk stemning i Svaneke

FRANSK: Høj solskin udenfor, men ægte parisisk caféstemning indenfor, da Svanekegaarden præsenterede den svenske visesangerinde Cecilia Lindwall og hendes fortolkning af Edith Piaf.

Cecilia Lindwall med orkester skabte parisisk stemning i Svanekegaarden. (Fotos: Bente Møller)

Af Bente Møller

Den svenske sangerinde Cecilia Lindwall leverede både kendte og mindre kendte Edith Piaf-numre i Svanekegaarden i selskab med sit energiske og dygtige orkester, bestående af  harmonika, klaver og violin.

Cecilia stemme indtog hele rummet, dramatisk og følelsesladet som originalen – og i flere øjeblikke blev Svanekegaarden totalt forandret til en lille café ved Seinen…

Det er ikke alle, der kan fortolke Piaf – det lykkedes fornemt for Cecilia Lindwall – som i sin tid Kirsten Lehfeldt i hendes strålende rolle i teaterstykket om den franske spurv. En rolle, der iøvrigt gav Kirsten Lehfeldt det store gennembrud i Danmark.

Lidt om Piaf…
Den legendariske, franske sangerinde Édith Piaf blev født som Édith Giovanna Gassion i 1915 i Paris, og hendes liv og karriere var præget af både stor succes og dyb, personlig tragedie.

Hun voksede op i fattigdom, mistede sin mor, da hun var ganske ung, og blev opdraget af sin bedstefar. Hun begyndte at optræde på gaderne i Paris, og blev snart opdaget af en musikproducer. Hendes store gennembrud kom i 1930’erne, hvor hun blev kendt for dybe, følsomme stemme med den dramatiske fremføring.

Piaf sang mange klassiske sanger som “La Vie en Rose”, “Non, Je Ne Regrette Rien” og “Milord” – verdensberømte den dag i dag.

Døde som 47-årig
Hun levde et turbulent liv med mange kærlighedsforhold, hendes eneste datters tidlige død og alkohol og narkotika-misbrug.

Til trods for sine personlige vanskeligheder efterlod hun et storslået musikalsk minde og anses for at være en af de største artister, som verden har set i det 20. århundrede.

Hun døde i 1963, kun 47 år, men hendes musik lever videre, og hun er stadig en av de mest elskede artister i den franske kulturarv.

Seneste artikler

Fik du læst?